And so it begins!

Så længe jeg kan huske har racerløb været det fedeste i verden. Planerne om selv at komme ud og køre har været mange. Som 8 årig mente jeg at en karriere som Formel 1 kører var en god ide, som 12 årig forsøgte jeg at gå med nok aviser til at købe en Dino gokart, som 18 årig var mit slogan “25: far, 30: Paris-Dakar”, men AK! Der er hverken kommet børn eller en karriere som væddeløbskører for dagens lys. Vel er der blevet kørt om kap på Sæbebanen i Valby og på Carlsbergbanen, men kun om natten når ingen kiggede. I løbet af det sidste års tid er der dog blevet set en masse ræs, specielt for at følge vores fine ven Torben der kører Ducati Pantah og BSA. Det ser pissefedt ud, men at bygge en maskine op fra bunden har virket dyrt og som en lang proces, så drømmen om væddeløb var parkeret et godt stykke væk.

Indtil nu! Torben har satme tilbudt at jeg kan låne stumper af ham til at bygge en Ducati Pantah 750’er racer! Så nu skal der skrues i en fart, tages licens og nogle banedage, så jeg ikke vælter i det første sving!

Efter en køretur med HP blev der tryllet det første læs stumper frem. Lettere afbrændt sæde og tank, et sæt hjul og en forgaffel. Uha det tegner godt.

Inden for et måneder skulle maskinen gerne se nogenlunde sådan her ud og hamre ned ad langsiden på Monza, eller noget i den retning.

4 Comments

  1. skal du af med 650 motoren?

  2. Hej Viper, desværre er der ingen tiloversblivende 650’er motor. Maskinen bliver stykket sammen af stumper alle mulige steder fra og den 750’er der skal i, er egentligt en 350’er der er boret op og har fået større ventiler. Held og lykke.
    Jonas

  3. Helt ok Jonas… det er et fedt projekt… er selv igang med min pantah 500… men det bliver en gade kørende MHR tank …racer bagende men med højt styr a la monster og kåbeløs
    Og sig endelig til hvis der er noget du evt. er interesseret i pantah’er kunne være jeg vidste det

  4. p.p.s er misundelig over jeres fede værksted og alle jeres projekter… er i en klub?

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑