Her på caferacers.dk elsker vi alle slags, eller i hvert fald mange slags motorcykler. MZ’eren ligger vores hjerte nært og gamle knallerter fylder jo noget helt særligt for mange af os (se Teufelskerle.dk). Sidste år trak Mikkel en ordenlig kolos af en Africa Twin hjem, så hele familien Stange kunne tage afsted uden at blive rystet på invalidepension af den potente XS650’er. Rune vendte hjem fra selvsamme Afrika, og købte straks en XT500 for at dulme sin længsel efter dagelang siesta, rustne landminer og wheelie-time ud over savannen.


Runes XT’er til Bedrock samt Stange og hans Africa Twin i de svenske skove.

Så blød affjedring og knopdæk er ikke ukendte fænomener i værkstedet. Men for mig har Dakar-raceren i mange år stået som noget, jeg gerne ville smide benet over, og Knudsen og jeg har da også mangen en halvfuld stund snakket om ørken racere og vores forbudte lyst til at eje et klassisk enduro pakæsel. The Long Way Round og Down, samt Arne drengenes middelhavs eventyr har da heller ikke dæmpet lysten.

Så mere eller mindre spontant kastede jeg mig ud i at købe en XT600 Ténéré ud fra devisen om at man da skal købe mindst en motorcykel om året, og i følge HP ikke skal begynde at overveje fornuften i det før mc nummer 27 banker på garagedøren.


Min nye maskine blev hentet en rimfrossen januar-lørdag på Djursland og efter et pitstop i Århus, blev den kørt til København i klart, men bidende koldt vejr.

Tanken er at den skal bruges til lidt weekendture, længere ferieture… og hvem ved, måske et reelt eventyr, når tiden er til det. Men når alt kommer til alt, så er det bare endnu en maskine, som er blevet mål for min kærlighed, så jeg måtte vist bare have den – bedre forklaring kan jeg vist ikke finde 🙂


Ténéré’en med de to forlygter, som blev lavet fra ’88 til ’91 har efter min mening det helt rigtige look, og er af entusiaster også udråbt til at være den sidste sande Ténéré.


Her står den og stjæler lidt “thunder” fra Marettis 4-gear – et sandt Yamaha søskendepar.

Ved et noget nær et lykketræf faldt jeg over lidt gammelt touring udstyr, der passer lige på min model og jeg fik det for en slik. Og selvom det ikke lige var det første på listen af ting der skulle købes, så glæder jeg da mig til at montere bagagestativer, kasser og styrtbøjler – så kan der satme blive hentet rundstykker ved bageren med manér!


Kasserne er lækre “hjemmelavede” svejsede alukasser i en fornuftig godstykkelse med tilhørende indertasker, mens stativer og bøjler er fra Hepco Becker og nok skal blive fine, når de lige har fået lidt Hammerite.

Men når alt det her er sagt, så skal man lige huske på at caferacere, MZ’ere eller for den sags skyld knallerter sagtens kan bruges til touring – det er vist bare et spørgsmål om vilje og lyst, og ikke så meget udstyr. Og i den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for Allans beretning fra hans tur til Sydeuropa på hans to-takts racer.