Auspuff!

Arbejdet fortsætter på at gå fra et styks velfungerende standard Ducati til et larmende og prustende stykke CafeRacer. Forhåbentligt går det godt. De mange gange jeg har haft den startet oppe på arbejdsbænken i løbet af de sidste par måneder, har der altid manglet en ingrediens. Istedet for den legendariske Ducati-bass, har de originale udstødninger kun sendt en sørgelig hvislen ud. Det skulle ordnes, og da jeg havde endnu en Genial Supertrapp udstødning liggende på hylden var det bare igang. Planen var at gå fra 2-1-2 til 2-1 med en fin rustfri tunbar Supertrapp.

Den gamle ækle udstødning, og for at det ikke skulle være løgn var der to af dem, og de vejer et ton!

Samlestykket under motoren. Først af med det rør der gik videre til venstre udstødning.

Internettet har fortalt mig at det er en god ide at fjerne kassen i midten, da den giver et mindre flow, hvilket jeg ikke har brug for når jeg samtidig går fra to udstødninger til en. Snitte snitte vinkelsliber.

Tadahh! Skamferet udstødning. I baggrunden ses kassen der har holdt flowet nede, forhåbentligt har jeg taget et fornuftigt valg…

Dette er den sagnomspundne Supertrapp potte. Bagtil kan man med antallet af skiver styre modtryk og larm.

Da forrøret er lavet af rustri stål, som vi ikke selv har grej til at arbejde i, var det ned til Oliehulen hvor de ikke kun har gamle fine maskiner og røverhistorier, men også en Tig Svejser og andet godt. Til højre kan ses de to plader jeg fik klippet til at dække de store vinkelslebne huller.

Med en pladeklipper fik jeg også lavet en nogenlunde rund plade til at dække hullet til den pensionerede højre udstødning

Så gik flinke Kenneth ellers igang med at svejse. Et mesterligt arbjede, hvem der bare havde 30K til en tig-svejser!

Så blev den lukket!

Og den passede stadig på.

Der mangler stadig at blive svejset et beslag på potten, men det hele er der og nu lyder den helt fantastisk! Det næste der skal til er en K&N filter og en Dynojet-inddysningskit. Planen er desuden at få det hele malet sort, og forsøge sig frem med antallet af skiver i potten.

1 Comment

  1. Nicely done. Fedt at Kenneth ville hjælpe – det ser sgu ud til være godt håndværk!

    Glæder mig til at høre den!

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑