Author: Lars Hummelshøj

Røvhulsnyt – Part deux

Så er der mere nyt fra røvenes rige!

Jeg hev den kære sædebund med ind i værkstedets metalhule, og gav den en omgang med stålbørste, boremaskine og hammer, og hvad der oprindeligt så lidt fortabt ud, tog faktisk form til sidst, omend en pladesmed måske vil græmme sig, og, lad os være ærlige; bundens strukturelle styrke er meget lig den af hærdet maling.

01

 

Nuvel! Jeg vejer hvorherrebevares alligevel ikke i de tre cifre endnu, så pisset må briste eller bære, det kunne det før, og det er ikke blevet værre!

-Tungt, presset skum udgør basen i sædet. Det har marineret i de mest eksotiske hjørner af værkstedet i årevis, for at få den helt rigtige blanding af ølsjat, tobak, sved, og totakts os.

02

De næste par lag består af lækkert blødt liggeunderlag, kendt fra perler som “Teufelraceren” og Præsis evighedsprojekt “Den Staldede Ducati”. Hurtige maskiner hvis de kørte, uden tvivl takket være liggeunderlaget! Og så toppet af med et gelindlæg til en cykel, lige pladask der hvor man ellers ville slide sig et hul. Det bliver spændende om det holder, men indtil videre er det vældig dejligt!

Den sidste gule stump er plukket af det gamle sæde. Jeg kan meget godt li’ tanken om at have lidt af det originale med i en renovation, uden at det kammer over i “de originale bolte”. Fair nok hvis man får stådreng over den slags pis, men her handler det om at kunne sidde på en knallert i 800 kilometer uden at fylde underbuksen med blod.

03

Jeg sluttede festen med en halv pude af koldskum, der fluffer overtrækket fint op når den bare skal stå og se smart ud, samt et lag af tykt affaldssæk til at holde den værste fugt fra sprækken. Nappaen blev trukket over og limet fast oppe under skallen, og det er jeg også ret spændt på om holder (både med tanker på frost, men også at den bider i malingen, der bider i rusten. Kan det mon holde?) Ellers må jeg tage den derfra, men det ser fornuftigt ud i den spæde forårssol. -Nappaen havde i øvrigt også et lille quiltet lag skum i toppen, som også øger komforten et par procentpoint.

04

Så skal der fandme snart toures!

05

Næste punkt bliver noget med en komplet renovering af forgaflen (eller måske en ny?) og så tror jeg godt den kunne trænge til en almindelig omgang sæbevask, smøring, pensel, fedtning, osv. efter vinterens slid og slæb, men sædet var klart det værste, og nu sidder jeg som en fucking konge!

 

Røvhulsnyt

Foråret er over os og vinteren (vintrene) har sat sine spor. Efter at have været træls gennem en længere periode, kan sædet på Sukis Hercules ikke længere ignoreres. Og efter en kedelig tur på gastrokirurgisk afdeling med en brækket røv, må der godt ske noget drastisk!

Fy for satan, hvor ser det ud!

01
Øv, det er ikke bedre indeni. Rust bobler op i voldsom grad, og gennemtæringen er ikke langt væk.

02
Men som så meget andet lort, kan det poleres op. Efter en tur med en hobbykniv og en skuresvamp, er projektet atter fuld af håb! Der er stadig en lille kerne af Germanischen Qualitätsstahl derinde.

03
Der er købt stort ind. Selvfølgelig det hårde sædeskum, samt et nyt stykke håndsyet Tysk læder, men der skal også eksperimenteres med memory skum, et lille gel indlæg fra en cykelsaddel, og et liggeunderlag, som vist nok får maskiner til at ræse afsted!

DSC_0262
I morgen skal sædebunden have en ordentlig tur med stålbørste, have banket en bule ud, og så hammerites i rigelige mængder, så den aldrig, aldrig, aldrig kommer til at ruste igen! Der bliver ikke et røvhul tørt ovenpå den omgang! Eller..

Prep prep prep!

Den Store Knallert Vandring 2014 ånder os alle i nakken, og der er vanen tro meget der skal nås. Utroligt nok bliver maskinerne stærkere og stærkere hvert år. Man skulle tro at det forholdt sig omvendt, men hundrede, ja tusindvis faktisk, af timer brugt i værkstedet kan mærkes, og de sidste par år har vi været mærkeligt forskånet nedbrud på årets store tours. Det er dog ingen grund til at hvile på laurbærbladene for en Teufel, der som bekendt altid er årvågen, fremsynet og pæn. Der er ting der engang var nye som er blevet gamle, og gamle ting der er blevet antikke, og derfor må der nye dele til. Herunder er der f.eks. Suki’s monster af en Hercules, hvor ikke meget er tilbage af den maskine der i sin tid blev købt ind. Inden touren i år er blevet skiftet: Udstødning, forrør, kronrørslejer, dæk, slanger og baglygte. Yowsa!

“Men dæk igen?!” husker du, og sagen er klar for en Teufel. Efter 10.000 km (ca. et halvt års kørsel) med absolut Vollgas hele tiden, er selv de mægtige Michelin M45’ere slidt så langt ned, at man er nødt til at slække på gassen i svingene. Det kan vi ikke have, og da Touren i år går til Sverige, kan man ligeså godt få sig nogle knoppede M62’ere, så man også kan køre Vollgas på grusvejene. Fantastiske kilometre forude!

The Teufel Bash 6!

Du har vel sat kryds i kalenderen Lørdag d. 10. Maj?

Pis I Pande

Stor kulinarisk stolthed er at finde i klubben hver eneste Torsdag. Her et lille kig ind i en af vores hofretter; Pis I Pande.

Første skridt er at finde ting der kan steges. Fx frosne pølser, der er klar efter en halv times tid i Marettis afrimningskammer.

Afrimingskammeret er bare en af de mange kemiske processer, der har sikret værkstedet sin elite smiley.
 
Alt det Pis man vil putte i sin Pande, snitter man i små bette stykker, så det kan spises meget hurtigere. Steg det i masser smør og baconfedt. Det kan fx. også være kartofler, bacon, løg, mere bacon, æg og bacon.

Dejlige æg.

Bland alting sammen og værsgo og spis! Nu har du også lært, at lave dit helt eget Pis derhjemme. Nyd den med en kropsvarm Dansk Pilsner, mums!

Zombie Puch part 1!

 Der var engang en Puch VZ50.

 Som var så smuk, at den kunne knuse mænds hjerter i brystet på dem, blot de sneg et kig på den.

 Men alle gode ting har en ende. En dag i starten af 2011 fik en 4-hjuler sneget sig over for rødt højresving i rasende misundelse, og klask.

 Ikke mere tørnen til Puch.

Skæv og ærgelig. Billeder måtte sendes til forsikring. Forsikring måtte tænke sig om i et halvt års tid og have den til en mekaniker, som de ikke havde tænkt sig at bruge alligevel. Mekaniker måtte lukke sin forretning. Puch måtte begraves på et lager et sted nordvest for København og glemmes i endnu et halvt år.

Men ligesom at alt det gode må ende, må alt det dårlige også, og en dag kiggede Søren Svejsemand forbi klubben, og kunne meddele at kampstenen der lå foran lagerets port, på forunderlig vis var skubbet til side, og hjemme ved ham selv, stod ingen andre end Puch genopstanden! Stadigvæk i miserabel stand, forståes.

 Men ingen stand er mere miserabel, end at en Teufel kan se det som en værdig udfordring! Og der skulle ikke kigges på Zombie Puch Christ mere end et enkelt minut, før alle planer om at sælge hende som projekt var forduftet. Hvorfor skulle andre have det sjovt med ting som at rette forlygte, finde ødelagte aksler og skæv bagsvinger, når man selv kunne?

 Det er svært at fornemme hvor lang tid det egentligt tager, at skifte bagsvinger med en vinkelsliber ud fra 2 billeder. Hvis jeg nogensinde skulle kaste mig ud i den slags igen, vil jeg sørge for at få billeder af alle tårerne og sveden.

 Der er lang vej ind til en 70% skrællet Puch propel.

Så når man alligevel er derinde, kan man ligeså godt få gjort lidt rent og skiftet kondensator og den slags.
Måske det også er en grund til, at man aldrig får sine ting ud at køre dagen efter, at man begynder sin renovering light? -Dét, og skiften dæk og slanger, samt napningen af de første slanger, manglen på lappegrejer og slutteligt den 3. tur til thansen, osv. osv. osv.

Flot nok til mig ser det ud, men når spaceren mellem lejerne er røget, er der ingen anden vej, end at prøve at finde hovede og hale i Østrigernes sindrige aksel konstruktioner.

Boremaskine og hammer fixer det meste.

 Og skålen ser fornuftig ud. Fornuftig nok. Eller.. Fuck it, det skal nok holde!

 Aksel og 2 lejer? Næh nej, keep it complicated stupid!

-Der kommer et lille wrap-up senere, når jeg engang har fundet en ny blæser, og fået monteret foraksel lidt mere fornuftigt og hvad jeg ellers kan finde på af problemer. Intet er sikkert endnu, men umiddelbart tror jeg, at den ender med at være flottere end inden jeg blev kørt ned.
Oh happy day..

Nyt gammelt lort til Suki Langfinger!

Nogle gange er man heldig, og kender en, der kender en, der tilfældigvis skal tilbage til das Vaterland i et halvt år eller længere, og som har en Puch han ikke vil have til at gå i rustens forglemmelse. Så kan man passende udnytte, at forsikringen er betalt, og drøne rundt i det Kjøwenhaunske med langsom km/t.

Væk med flammende blå t-hansen greb, væk med mælkekasse, væk med firkantet lygte for & bag, og så aaaaaaafSTEEED! bbbrrrrbb-tøftøftøftøfklonktøftøf…

Neue Maschinen für Männer!

Nogle køber nye maskiner for sjov, andre af bidende nødvendighed. Torsdag var en delegation afsted mod det Østfynske af begge årsager. Én ny maskine til den evigt samlende hr. Maretti, og én til den evigt udfordrede Suki, hvis tidligere maskiner lider under tinmetal og højresvingende ældre. Rygterne gik på en Kreidler og en hercules, der efter Københavnsk standard, blev nærmest foræret væk.

Forventningens glæde er stor, og der bliver thumbsuppet en pæn del i Johan’s låne-teufel-van.


Store sedler over en stor bro.


Maskinerne hives frem og beses. Suzukien, der skimtes i baggrunden, fader hårdt ved siden af 70’ernes Tyske ingenør kunnen.



Et par ture rundt om blokken, og smilet efterlader ingen tvivl!


Tilbage mod københavn og nye eventyr med verdens bedste maskiner!

Årets første tur – 2011

Da Danmark som bekendt har 13 måneders vinter hvert år, skulle Søndagens varmerekord på 1 grad i plus, fejres med en tur til Flyvergrillen ved Kastrup, da det er dét sted i Køffe, der ligger længst væk fra værkstedet, og stadig serverer en gedigen 80’er burger.

Hello Kette spænder Simsonen samme, så den kan klare de mange, mange kilometer forude:

Godt på vej ud i det Amagerkanske med solskin i hele bøtten:

100.000 kilometer senere, tilbagelagt i en næsten lige linie, og målet er nået:

Kette i ærefrygt over synet af Zuki’s industrikødsvidunder:

Den hjemmelavede version er næsten ligeså god:

En god måde at slå mave på. Motorkraftsopvisning med fly, hvis hestekræfter kun er overgået af containerskibe og MZ ts250´ere:

Og lige rundt om hjørnet, ligger der minsandten et vaskeægte puch værksted, komplet med glammende hunde. Gad vide hvilke skatte, der gemmer sig indendøre:

Alt i alt en forrygende dag. Og nu er startskuddet officielt gået til en sæson med ture over det ganske land!

© 2020 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑