Category: Franks CB550

Breaking good! Honda CB550

Første sæson med det nye übergeile forgaffel+bremse set-up er ved at gå på hæld… HVILKEN FORSKEL! CB’eren kan jo rent faktisk bremse… hårdt! Der er ganske enkelt en verden til forskel, og det skal der jo også være på bremser fra hhv. 1977 og 2003.

For nylig fik jeg hevet kameraet med, og fik taget nogle billeder af vidunderet…

Superbike styr er super komfortabelt 🙂

Fik fat i en ekstra CB550’er, der bl.a. havde denne bulede tank. Passer fint til resten af cyklens halvsmadrede fremtræden.

2 x kæmpe CBR600 skiver – stopper på en 5-øre!

Det ‘nye’ nav gør almindelig speedo umulig. Her er det nye minimalistiske set-up. Cykelcomputeren går til 199 km/t – i underkanten, men sådan er det. Mangler bare lige at flytte lygten tættere ind mod stellet, så spiller det.

Fine, simple linier!

Ved at bruge standard fælg og eger, går der ikke for meget FUTURE-BIKE i den!

Det gamle Honda emblem fandt jeg i Asien. Det stammer fra en om muligt endnu ældre cykel!

Alt el er flyttet op under sædet, og batteriet (kun kick) ned til bagsvingeren. Skal dog ha købt nogle ordentlige luftfiltre…

Næste projekt er bedre luftfiltre og dysning, installering af en slags elektronisk tænding, bedre montering af forlygte og hvad der nu ellers dukker op af unødvendige ideer 😉

skrue, skrue… tegne, tegne

Det går fremad med CB550’erens nye Yamaha gaffel. Har lige fået CBR600 skiverne og et specielt leje til forgaflen hjem fra USA via en kammerat. All Balls Racing har en fantastisk hjemmeside, hvor man vælger sin MC på en liste. Herefter får man serveret en liste med forgafler fra andre MC’er, der i princippet passer på sin egen – inkl. webshop-links til de lejer man skal bruge! Jeg fik mig et funky leje (yd: 48,5, id: 30 mm), der bare passede perfekt. Fan-fucking-tastic!

Kæmpe skiver! Meeen, nok alligevel lidt i underkanten til CB550’erens ufattelige kræfter…

Perfekt længde på forgaflen – selv pyntebolten sidder som den skal!
Plads til forspænding und alles.

Så kommer turen snart til at lave adaptere der kan: 1. Gøre det muligt at montere + positionere de nye gigantskiver tilpas langt væk fra egerne i hjulet. 2. Holde de nye lejer, der skal bruges til den noget tykkere Yamaha aksel. Det kræver en masse drejearbejde, men først har jeg lagt mig i selen for at finde målene på det hele, for at formindske antallet af trial-and-error omgange. Her er de foreløbige tegninger. Ret simpelt stuff lavet i Indesign, der egentlig er et layoutprogram… de skal sikkert revideres hen ad vejen, men de er ved at være der (se også PDF’er her):

Overordnet tegning – alt er på engelsk til ære for vennerne på  http://forums.sohc4.net 
Spacer, venstre side.
Spacer, højre side.
Standard CB550 navet skal også skrælles lidt, for at de nye spacers passer på.

Jeg har tyvstartet lidt på drejearbejdet, men skal snart forbi nogle folk der ved hvad de laver…

Tak til mine med-teufelskerle, Søren og Nicolas, for at indvie mig i drejebænkens mysterier. 

CB550 – Ledninger og ny gaffel

Jeg har rodet en del med min gamle Honda CB550 og efterhånden lært den godt at kende. En god, gammel tøs, der som alle af den slags, skal have noget opmærksomhednu og da, for at spinde kælent.

Jeg har fikset nyt ledningsnet, og vips – nu kan den både lade og brænder ikke sikringer af hele tiden! Det er blevet pissegodt og antalet af ledninger er mindst halveret – dejlig simpelt.

NOT NICE! Efter 35 år med det samme ledningsnet og mega-proffe gaffatape løsninger, er dettid til lidt nyt kobber.

NICE! Nye ledninger, ordentlige samleled, krympeflex og alt overflødigt skåret fra – f.eks. starter og starter relæ.

Centerstøttebenet er væk, og istedet er der monteret et lille knallertbatteri  – naturligvis lavet af klunset rustri stål fra en emhætte.

Jeg har desværre også fundet ud af, hvor… ehm… begrænset 70’ernes skivebremser er. Selv efter renovering af skidtet, bremser standard forbremsen altså ikke skidegodt. What to do? The Almighty Internet! Det dejlige nørd-forum forums.sohc4.org, der omhandler de gamle Honda Fours, er en sand guldgrube. Jeg fandt forskellige beskrivelser af forgaffel upgrades, og FunJimmy projektet så pisse fedt ud, og nogenlunde overskueligt for mine begrænsede wrenching evner. Flash forward og halleluja for tysk og amr. ebay: Jeg fik købt en gaffel+dele fra en 2003 Yamaha R6 og en 1998 Honda CBR600 F3, og det begynder at tage form.
Kombinationen afviger i geometri ikke for meget fra standard og der er lige akkurat plads nok, når man stadig vil have hjul med eger.

Fancy high-tech  fra Yamaha! 

Kraftige sager – 43 mm gaffelben, og 4-stemplede bremsekalibre! 

  .

CB 550 – the Avenger, part IV

Efter at have filet, skåret og fikset diverse sager på 550’eren, kom jeg til den opgave jeg anså som værende noget af det svære: sædet! Vil gerne have et fedt sæde, der passer til cyklens skrabede stil. Det gamle sæde var både halvsmadret, alt for stort og… æhm… ornamenteret!, så det duede ikke bare at lade det sidde.

Nå, men der var ikke andet at gøre, end at komme igang!

Jeg skilte det gamle sæde ad, for at forsøge at lure hvordan man laver den slags. Det så egentligt ret tilforladeligt ud, så jeg fik blod på tanden. På trods af en større gang oprydning i mit klunsede skrammel materialelager, fandt jeg en ovnlåge og et par gamle liggeunderlag. De skulle sammen med overlæderet fra det gamle sæde kunne lave det perfekte bad-ass sæde.

Som sagt, så gjort 🙂 Tjek det ud – jeg synes det er blevet godt! Faktisk langt bedre end jeg turde håbe på.

Det gamle sæde splittes ad
Den stolte tradition med at lave ting af skrammel lever! Ovnlåger giver gode MC-sæder
Et par gamle liggeunderlag klippes til og limes sammen
Et par fæstneskruer er svejset på. Ovn-snavet får lov at blive 🙂
Ser OK ud – så skal læderet bare hives på…

FEDT resultat – langt bedre end jeg havde håbet på!

Well, træerne vokser ikke ind i himlen, så det geniale sæde var ikke helt på plads i første hug. Liggeunderlagene viste sig at være liiiige hårde nok, så jeg har skiftet dem ud med en tilsnittet udgave af det oprindelige sædeskum. (Tip: Der skal bruges MANGE stanley-knivblade – de bliver hurtigt sløve!). Tror også jeg skal have sat 1-2 ekstra fæstneskruer på længere bagude. P.t. gaber det en lillebitte smule over blinklyset/støddæmperen.

CB 550 – the Avenger, part III

Så blev det endelig tid til at rykke på mit Honda CB 550 cafeprojekt… Det originale bagstel er lidt kluntet og jeg kunne ikke få det til at stemme overens med de ideer jeg havde om hvordan bagenden skulle se ud. Jeg kan godt li de rene, simple linier man finder på diverse old-skool racers, så der var ikke andet for, end at finde bedste-ven-vinkelsliberen frem og pynte lidt på sagerne.

Standard stel har for meget niller-naller og skal slankes…  
Af med diverse overflødelige beslag – vi skal have rene linier!
Den originale bagende skæres af…
Dagens høst af gammelt jern…

Det var nemt nok at skære alt det shit væk man synes var i vejen og grimt, men hvordan dælen skulle jeg bygge en ny bagbro? Jeg ville gerne have en halvrund-halvfirkantet svunget bagbro,  men har ikke adgang til diverse fancy rør-bukkere…. what to do?  Som sædvanligt lå løsningen i den hellige to-enighed af mit klunsede skrammel og the all-mighty vinkelsliber. Et gammelt cykelstyr blev hentet frem, og af to buede halvdele, kunne jeg lave lige den bagbro jeg havde i tankerne. Det tog et par forsøg, ekstra cuts med vinkelsliberen, men tilsidst var den der. Mega fedt!

Ny bagende laves af high-quality smårustent  dame-cykelstyr.
Et halvt cykelsyr = en halv bagbro.
To halve cykelstyr = en hel bagbro.

De to halve cykelstyrs diametre er ikke så store, så en del af det oprindelige stel, stikker nedenfor. Det var til at begynde med lidt af et problem, da det ødelagde de flotte lige linier fra tanken og bagud. Efter diverse mock-ups og forsøg, fandt jeg dog ud af, at de var perfekte til at montere de fede små alu-blinklys jeg havde købt til formålet. I know… blinklys er anti bad-ass, men jeg kan egentlig godt li at biler bag mig kan se hvor jeg er på vej henad :-/

Et par beslag af sømplade til at holde den forkortede skærm svejses på
Sort hammerlak dækker alle spor af  dårligt spartelarbejde og rust – genialt!
Nice, clean lines!
Sådan dér! Så mangler der bare et fedt sæde…

CB550 – the Avenger, Part II

Hvor og hvordan starter man, når man har fået købt sin donerbike til sit cafeprojekt? Man har 100 ideer og alle mulige småskavanker der baaare liiiige skal fikses… det tager sku nok kun et par weekender og SÅ er det ud at køre dødskørsel… right…

Jeg valgte naturligvis at skille den totalt ad, så jeg kunne blive klogere på hvordan den nu hang sammen (er ikke MC-geni som sådan) og fordi det jo er fedt at skille ting ad 🙂 Der var også meget gammelt snav, afskallet maling, fast-rustede småting, ting der skulle skilles ad og ha nyt gummi, fedt og hvad har vi.


Pænt afpillet bette en uden motor!

Custom made bord i mit 4 m2 værksted…
…gør det nemmere at shine motoren lidt op
Udlufter skruen knækkede seføli… kun 30+ år gammel… bras!
Ledningsnettet har set bedre dage, så der blev udskiftet lidt her og der

Efter en del uger/weekender hvor tiden gik med at rebuilde forbremse master cylinder, rengøre, servicere, montere nye dæk, få lys til at virke og den slags var det tid til et syn. Jeg havde fundet mig en tjekliste på nettet et sted og hakkede stille og roligt ting og sager af på listen. Heldigvis synes synsmanden også at Hondaen var værdig til en tur mere på vejene. ENDELIG kunne ombygningen begynde.

At gå og bygge sådan noget, få ideer til hvordan man kan få det ene og andet til at se ud, er jo ganske enkelt übergeile spitzenklasse! Jeg havde sat mig for, at ombygningen ikke skulle koste en formue, så mit gamle talent for at bygge OK ting ud af klunset skrammel blev hevet frem til lejligheden 🙂

Puha… grim inder-bagskærm af plastisk…

YAY! Pæn rustfri stål inder-bagskærm af Siemens emhætte!

Emhætte skærmen fikseres af de bestående fladjernsbeslag og et par skruer. Fint, rent look synes jeg. Vielen Dank an Siemens GmbH!

Baghjulet var lidt løst, men man skal bruge fancy Honda-tool
for at komme ind at kigge navet efter…

I 2011 er man nødt til at lave sådan en selv!

Af med det gamle, gigantiske instrument-mount og instrumenter og igang med at bukke et nyt et af funklende, fantastisk sømplade.

Sømplade+kun et instrument passer fint til det nye superbike styr.

Resterne af emhætten findes frem og en bakke til elektronikken fikses.

…og nu vi er igang, så klippes, bukkes der en kasse til et bette knallertbatteri.

Masser af fede detaljer er faldet på plads… men en af de store poster i ombygningen mangler: bagstel og low-profile sæde. Den tager vi i Part III 🙂

CB550 – the Avenger, Part I

Sæsonen er endnu IKKE forbi, men det er snart tid til at forskanse sig i værkstedet og bygge, file, male og på anden vis lave sin Racer endnu mere bad-ass. Min Honda CB550 blev påbegyndt sidste vinter og jeg har taget billeder og skrevet lidt om transformationen fra menig CB til mega-bad semi-caferacer raket. Her har i første afsnit ud af 87…

04.02.2011 – På MC rov i Jylland

Det er gennem omfattende studier af websider, aviser, mv. blevet bevist, at alle fede brugte MC’s befinder sig i Jylland. Anders fra knallertklubben Teufelskerle er kommet frem til samme konklusion, så vi besluttede os til at slå pjalterne sammen og tage på MC rov i Jylland.

Fellow MC-plyndrer Anders fra Teufelskerle

Jeg var ude efter endnu en CB – denne gang en 4-cylindret CB550. Købet af endnu en motorcykel, blev retfærdiggjort med følgende:

  1. Kunne godt tænke mig en større, lidt mere behagelig MC at køre langt + få lidt mere smæk på når der skal køres dødskørsel…
  2. Vil gerne prøve at ombygge en standard MC til en übercool bad-ass caferacer-rat-bike-wiwe RAKET!
  3. Fordi man kan.
Vi kaprede en herlig rummelig Ford Transit af Bagus.dk buddy Morten, og snart var vi på de evige landeveje mod MC-land.

Jylland ligger i den anden ende af galaksen
Der er nu altså flot i det der Jylland…

Første stop var en CB550, der var shinet op, men valgte ikke at kunne starte – til stor irritation for sælgeren. Vi sagde tak og satte kurs stik nordpå. Målet var Struer… En sand oase i det nordvestjyske, hvis man vel at mærke er ude efter at købe Østtysklands stolthed: Dass MZ motorrad! 80% af samtlige MZ’er til salg i Danmark er nemlig at finde i Struer!


Ikke til at få liv i…

…kan man mon løbe den igang…? mmnej… KØBT!

Anders og resten af Teufelskerlene, er tilsyneladende blevet smittet med en ondsindet virus, der efterlader den inficerede med uhæmmet trang til køb af disse to-taktsmaskiner fra helvede. Vi besøgte to sælgere. Ingen af cyklerne – en ES150 og en TZ150 – kunne køre, men Anders snuppede begge to alligevel. Selvfølgelig. Det kostede den arme mand hele 3300,- ialt, så resten af måneden står nok på vælling og rå pasta for ham.

Med Transitten fuld af østtysk ingeniør- og designarbejde, gik turen mod Viborg, hvor endnu en CB550’er befandt. Jeg havde ret store forventninger til denne og ikke mindst at den skulle med hjem. Jeg havde talt en del med sælger, Jan, og jeg åd hans historie om, at han havde købt den til sin kone, men var nød til at sælge da den var dog liiiige stor nok til hende. Han havde heldigvis nået, at få sin hofmekaniker til at sætte især motoren tip-tip istand for 10 kilo! INTERESSANT! Et aldeles glimrende udgangspunkt for et ombygningsprojekt.

Vi ankom til Viborg, men Jan var ikke helt færdig med dagens dont i sin Tattoo-biks. Vi kørte ind til biksen og blev mødt med ad libitum pizza fra bakken og håndbajere. De sjællandske MC-plyndrere valgte her at sænke paraderne og tage imod denne venlige gestus fra de indfødte. Mega Rock-n-roll at købe sin MC af en tatovør!


Senere nåede vi Jans residens hvor CB550 blev inspiceret. Det virkede spitzenklasse, så efter endnu lidt øl og kontraktskriveri, blev den smidt bag i Transitten til MZ’erne. En herlig last.

Firkantede spejle og skumhåndtag… KØBT!

Hjemturen gik forbløffende nem og relativ hurtigt. Der blev ævlet om den kommende sæsons glorværdige ture og tjekket fede bikes på min telefon. Vi blev bl.a. enige om, at Honda Danmark skal se at få hevet den nye, sygt fede, klassiske Honda CB1100 til landet. Der rettes snarligst officiel henvendelse til Honda Danmark, med krav om øjeblikkelig import. OR ELSE!

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑