Category: Jonas’ Ducati (page 1 of 2)

Sæde og tank på Ducati’en

 Efter et halvt år hvor den har stået på hovedrenovering af SR’en (habba, habba den kører godt!), Nye hjul og elektronisk tænding til MZ’eren (Wroooom!) og en ny 4 gears motor og lejer hele vejen rundt i stellet til Kreidleren er tiden endelig kommet til Ducati’en. Den meget fine TT2 replika tank jeg har købt af racer Torben skal monteres og yamaha TZ350 sædet fra Europlastsucci er blevet snittet op og skal smales igen med glasfiber. Derefter kommer kåben, nye 36mm dellorto PHF’er, nye clipon’er og meget andet godt, men først tank og sæde.

For at kunne montere tanken kræver det at der bliver svejset to beslag på stellet fortil. Efter et par prototyper nåede jeg til den her form.

På med dem. Ideen er at jeg bygger maskinen “færdig” og derefter skiller lortet ad igen, svejser alt fint og flot, maler stellet og så samler igen.

 

Bagtil skulle der saves lidt i stellet og der skulle svejses en pal på der kunne holde tanken.

voila, så mangler jeg bare en gummi-strop der kan holde hele herligheden nede. Det bedste af det hele er at skidtet sidder satans godt fast og kan pilles af uden værktøj.
Nogenlunde i midten. Tanken er håndlavet og ikke præcis ens på begge sider, men det ser meget fornuftigt ud

Så var det sædets tur. Det blev snitter op for noget tid siden, men nu var det tid til at samle det igen. Før glasfiberen kom på kunne jeg holde det sammen med noget high-tech træ
Klippe-klister. Det er noget ækelt stads, men det virker stærkt, her efter første lag. More to come!

skidtet passer, nu mangler bare enormt meget arbejde med at slibe, polere, male.

Suki…..Mensa coming right up!

I profil. Røven ser noget stor ud i forhold til tanken, men bare vent til kåben kommer på!

sæde, tank og kåbe

Vejret er ved for alvor at blive MC venligt og det trækker for at få Ducati-projektet ordentligt igang. Egentligt var det ikke planen at den skulle på vejen før næste år, men en tank fra Torben og en masse andre rare sager har måske gjort det muligt at komme ud og trille i år. I går blev Torben besøgt igen og han havde en fin gammel købe liggende der kunne bruges til lidt mock-up. Den fungerer meget godt sammen med det nye sæde og hele maskinen er small og petit, præcis som jeg var ude efter. Habba habba!
Endnu et år med Ducati’en, endnu et glasfiber sæde snittes i stykker

Hmm… ikke helt dumt, kåben er fra en Ducati 350 racer og sædet er fra en TZ yamaha. Det skal blive spændende!

Snitte, klippe, bukke, svejse

Det glade eventyr med ducatien fortsætter og projektet er for alvor ved at gribe om sig. Efter 2 sæsoner med en glad og lettere modificeret Ducati er det nu tid til at se sagen i øjnene og komme igang med den store overhaling. Det betyder dog også at stel, tank og næsten alt andet får en ordentlig tur med vinkelsliberen.
Som vi forlod den sidst. Lettere afklædt, men med underlige atributter her og der!

Et nosejob har længe været påkrævet. Af med den underlige konvekse sag, senere bliver der sat en lille petit opstopper tud på den, men det er ude i fremtiden

straks bedre.

og af med forskærmen

Min gode gamle SR500 tank, der er baseret på en gammel Ducati tank og har tjent mig godt på SR’en stod forsvrsløs i hjørnet. Egentlig er tanken et resultat af en bondingsession mellem mig og min kære Smede Onkel Knud, men da den nok aldrig ryger på SR’en igen tænke jeg at den kunne donere lidt blik til Ducati’en

snitte snitte

Jeg har helt sikkert reserveret mig et bestemt sted i helvede hvor der er plads til dem der snitter en Ducati tank i stykker hver dag, men måske kan jeg redde mig igennem skærsilden ved at svejse lidt sager sammen igen…

forseglingen i tanken havde det ikke satans godt. DEt kom i omkring 2004, men er begyndt at flage noget så grusom.

hmmm, den sidder vist alt for højt, me siderne er gode!

frem med tanksmeden værktøj, lidt svejsetråd en tuds og lidt billeder.

noget ala det her…

Her ser tanken stor of voldsom ud, men det er svært at se hvordan den nu er meget small og går ind i toppen. Der skal arbejdes med formen, men ideen om at lade tanken følge stellet lidt i starten og siden svinge ned og skabe den horisontale linie stellet mangler skal nok virke.

Hvad er nu det? Mere Italiensk stål får kniven.

ødelæg-ødelæg! folk råbte forgæves: “Jonas! Husker du hvor meget du gav for den her maskine?”, ” Tror du nogensidne du kan få den her synet igen?”. Pjat, den var billig og jeg syner den bare selv….

Så blev røven trimmet, straks bedre

snitte snitte!

Der skal dog lige et par rør på igen inden jeg kører tværs over kloden på den her. Her er vores rørbukker lige sagen!

noget i den her retning!

arghhh..endnu mere stel ødelagt, men det er bare i med nogle nye rør.

Tadahhh, såvidt så godt. Det ender nok med at jeg finder noget rør til bagstykket i samme diameter som resten af stellet, men planen er klar. snart er det tank og sæde der skal kigges på!

Ducati Snitterier

Den kære Ducati! En livslang drøm gik i opfyldelse da jeg fik fingre i maskinen og ikke mindst da jeg fik den pimpet og på vejen Sammenlignet med stort set alt andet jeg har kørt på er den sindssygt hurtigt, har utroligt gode køreegenskaber og bremser der enddog er bedre end min MZ’er. For godt 1½ år siden fik jeg snedkereret et nyt sæde og en kåbe til maskinen så den lidt bedre ligner noget fra de gode gamle dage. Tilfreds blev jeg dog aldrig rigtigt. Den blev for bred over røven og føltes i det hele taget for stur i forhold til hvor let den er og hvor fint og spinkelt stellet er. Så istedet for at hovedrenovere SR’ens motor bliver vinterprojektet en gennegribende ombygning af Ducati. Snitte snitte! Ny tank, nyt bagstel, lakering af stellet og ny kåbe/speedometer konsol er nogle af de sikkert mange flere ting der kommer til at dræne mig for tid, penge og selvsikkerhed, men i sidste ende skal det nok lykkes!

Maskinen i al den pragt. Egentligt ser det jo meget fint ud…
Wroom wroom! Mekanikken er super, så det er ergonomien og stilen der skal pilles ved.
hjemme i værkstedet inden vinkelsliberen kom frem
 
bred over røven, men så fin og rød!
Væk med sæde og motorudluftning. Så skal der snart snittes i gitterværket.
Før tanken kan komme af skulle benzinen ud. Ducatien har benzinpumpe så det er bare noget med at hive en slange af og tænde for tændingen og sagerne pumpes ud.

hmmmm. Sådan et Ducati benzindæksel sidder dælme godt fast
frem med Bjarkes ynglingsværktøj og forsigtigt lirke dækslet af (havde fjernet skruer inden)
Voila
af med den og ind i metalværkstedet…..
tadahhh. Svejsemanden hiver låget af tanken. og bare rolig jeg har købt en ekstra lettere rusten tank der er blevet savet over, så den originale er i god behold på hylden.
 

Drømme om en ny tank

Planen er at kombinere det bedste af min gamle SR500 tank og et par måneders pladearbejde og bygge en ny old school tank baseret på den gamle bund.

Rap var dybt engageret og kom med et væld af råd

Min ebay tank har engang været lappet med glasfiber. Ikke videre effektivt

De gode ideer slynges rundt i lokalet.

Så vidt så godt. Næste projekt er at få bikset en eller anden tank. Det bliver sikkert ikke let, men jeg glæder mig til det og det vil være en sjov detalje at kunne genbruge den tank som min kære Onkel Knud og jeg lavede i 2003 til min Ducati
Også til de store planer. Jeg vil meget gerne bygge noget lidt mere oldschool og på en eller anden måde rette op på den skrå vinkel stellet har under tanken. Det bliver noget med at lade tanke gå ud over stellet så den danner en lige linie. Den sorte ræser herunder vil virke som inspiration, men der er et væld af små ting der skal fikses. Spændende, Spændende (og potentielt en katastrofe) vi får at se

 

En engelsk ræser der har det samme stel som min, men ser bad ass ud. Bagstellet er lavet fint og med den tank ser den satme cool ud. Den vil i den grad virke som inspiration.
TT2 racer. Bagstellet er rigtigt fint.

Radical Ducati Phantastica. Tanken er fed, røven lige lovlig…ehhh…radikal
og her en lille lækkerbisekn. Top Cool Walt Siegl har bygget flere fede Ducatier og det her er hans seneste. Jeg fandt billederne på Michael Rubinsteins fotoblog blog. De officielle billeder er ikke kommet ud endnu, men den er satme pimp!

Dette er et hjemmebygget stel, men bagstellet er fint og tanken er hotdamn cool

meget fin og simpel maskine. Der er langt med min Ducati

Der er ikke andet at gøre end at gå igang med vinkelsliberen og få fjernet det overflødige.

Der er en lang vinter forude!

Et liv med Ducati!

Nu har Ducati’en snart været på vejen i over et år og det er sørme glade tidet. Pludseligt har man en motorcykel der ikke bare er hurtigt ude af hullet, men også er habba habba hurtig på toppen, næsten vibrationsfri, larmer som en vild og kan charmere alt i sænk. Good times! I weekenden var det tid til at køre hjem til Sønderjylland og Ducati’en var det oplagte valg. Mit trusty lammeskind blev monteret på den noget hårde saddel og vroomdibang afsted til sønderjylland. Det er ikke dårligt at kunne køre mere end man må i længere tider uden at plomberne falder ud eller maskinen rasler fra hinanden, men lidt problemer opstod der nu hen ad vejen…
Min elskede Harro Elefanten-boy tanktakse æder al bagagen og det er en fryd at sidde i timevis på maskinen. I 5. gear trækker den uden problemer fra 80 til mere end 190 hvilket trods alt er noget andet end MZ’eren (indtil jeg får den tunet!)
hjemme ved Lysgard Senior kan de to Ducati’er sludre om et langt liv med for emget gas og for lidt italiensk varme her nordpå
Dagen efter var det hjem ad igen, men hvad er nu det! Den larmer mere end sædvanen! og sikken et fint busskur!

udstødning af, kigge kigge!

nåda, den plade jeg i tidernes morgen fik svejset på udstødningen var Kabums røget af. Damn, så er det godt at der er metalkyndig familie i sønderjylland!

min gode Onkel Knud der hjalp med at lave et sværd til projektopgaven i 7. klasse, svejsede min SR’en tank stod igen klar med svejsende hjælp.

svejsesvejse, hvem der dog bare var svejser!

bankebanke

perfekt!

så var det ellers bare ud med Lysgaard senior og få sagerne sat sammen og drøne hjem i en smart fart.
 Så skulle man tro alt var godt, men der skulle lige køres en tur mere dagen efter!
ud og besøge Henrik på bøhlandet, Søren er klar med den nye Honda. Lacour emd Mz’eren

namme namme!

hvad er nu det! Ducati’en larmer helt sindssygt fra motoren! Arrggg!

Henrik kom til undsætning og smeden var klar til at save lortet i småstykker

Det viser sig at rotoren, der sidder spændt fast på krumtappen åbenbart kan gå løs på sådan nogle Ducati’er, så lyder det som om hovedlejerne er gået. forhåbentligt er det bare det og kan klares med en adskillen og sammenspænding. Ahh det glæde Ducati liv! godt man har en MZ’er on the side!

Så skal der TIG’es

Igår var Knudsen og jeg et smut ude på MZ og Ducati for at besøge vores fine ven Klaus. Manden bygger Indians, nimbus’er og antikke fejemaskiner… Desuden har han et stort faldefærdigt skur i haven fyldt med fine sager og da Ducati’ens udstødning skulle svejses var han lige manden!


Se hvor fin! Ikke en lyd om at motorcykler i sig selv kan være potensforlængere, næhh værktøjet derimod!


For et års tid siden var jeg heldig at score to SuperTrapp udstødninger på Ebay til ingen penge. Jeg har altid godt kunne lide ideen om at de er rustfri, kan tunes med antallet af skiver og lyder satans godt. Det eneste problem er at Harley ejere også stopper dem på deres maskiner, men jeg må leve med den sociale stigma, velvidende at de potter er blevet brugt til masser af ræs rundt om i verden.


Desværre har vi ikke selv mulighed for at svejse rustfri på værkstedet, men Klaus har det fineste TIG-svejseværk så det var en smal sag. Scheisse hvor er TIG-svejsning cool, det ser pissefedt ud og er langt lettere at styre en CO2 når der bare skal svejses små sager.


På med rustfri og varme og baddabim, beslag og udstødning hænger sammen.


Til sidst skulle vi lige have de gamle hjemmegjorte svejseklatter af og have TIG’et det hele på plads og alt var godt. En af dagene skal forrøret af Ducati’en og det hele males fint racer sort! Wrooom!


Gammel Nimbus skærm, sådan et klistermærke ville være passende på en hel del af vores maskiner!


Inden det var hjemad viste klaus os lige en af hans andre passioner. Tusse gamle 500cc fejemaskiner. Wrooom!


Legen er at se om man kan stoppe den, det kunne jeg ikke.


Gas der!


Knudsen kunne helleer ikke få den til at gå i stå


Klaus derimod kunne let få den i gear og løbe rundt over det hele med den. Sådan en passer vist lige i værkstedet!

Finally!

Efter at pladen blev fremskaffet til Ducati’en, kom der ekstra turbo på arbejdet med at få den på gaden. Sædeskallen blev spartlet, slebet og spartlet og slebet endnu engang. Derefter var det ned til bilexperten og finde den røde farve der bedst matcher tanken og få givet det hele en omgang. Til sidst vrimlede det med småting der skule fikses, og ledninger der skulle lodes og andet godt, men igår kom den på vejen for første gang!


Kåben skulle også males rød, men indersiden er malet sort, hvilket betød masser af bøvl med afmaskering af indersiden.


Klistre klistre


Samlet og lakeret ligger kåben klar. Desværre døde batteriet midt i det hele, så det var op på Kreidleren og afsted til Thansen. Det lettere smudsige gals kommer sig af at jeg tapede glasset til for at beskytte det, hvilket virrede fint nok, man skulle nok bare have brugt malertape. Resterne er pissebøvlede at få af.


Mit nyfabrikerede udstødningsbeslag skulle lige metallimes sammen med Supertrapp udstødningen, hvilket smeden klarede næsten uden huller i potten. Men nu kan jeg selv køre det hele ned til oliehulen og få sagerne TIG-svejset.


Så for den! Samlet og klar…..


Morten Raun har også været dygtig på CB’eren og det var tid til en første tur sammen. Hvilket gik fint, der er dog problemer med at få den til at trække efter noget tid på vejen. Sælgeren snakkede om at Ducati’er ikke bryder sig om koldt vejr, men måske der kan gøres noget ved det?


Så godt som færdig. Der er stadig mange småting, som inddysning, sædeskum andre ting der skal fikses, men først….


…klistermærker fra de gode gamle dage der understreger hvor cool den er. Det helt røde look virkede lidt “ferskt” hvilket blev afhjulpet med dyrt indkøbte klistermærker, hvis jeg bliver træt af dem kan de jo bare pilles af.

Nu skal den kommende sæson forhåbentligt nydes på den fineste maskine jeg nogensinde har ejet (ud over Kreidleren selvfølgeligt!). Der er booket banedag på Ring Knutstorp d. 16. april, og så skal det blive spændende at se hvad den kan! Det næste projekt er dog allerede linet op, racer Ducati Pantah’en skal samles i en fart så der kan komme noget ræs ud af i år.

SpartleSlibeKlistreMale

På torsdag er det afsted på motorkontoret for at hente plader, og det skulle da være satans om man ikke havde noget at sidde på inden da! Efter at alu-snitteriet var på plads var det efterhånden blevet tid til at finde sædets endelige form og få spartlet færdigt. Sædet var fra starten af meget kantet, hvilket nok var lige i overkanten, specielt med den mere runde 70’er kåbe. Planen var derfor at få den efterhånden brede røv skåret til så det var mindre Transformers og mere rumraket over sagerne (eller noget i den retning)


Den evigt ressourcefylde Suki lars (Manden bag alle danske, snart globale, animationsfilm) havde fiflet i photoshop og leveret et par udkast. Så det var i gang med malertape og målebåd for at sikre at siderne blev nogenlunde ens.


Der gik en del baner tape til og en kaffekop kunne bruges som model når hjørnerne skulle rundes af.


Nogen sylfide bliver det sæde ikke, men det hørmer smukt af 70’er tidlig 80’er endurance racing


To skæreskiver til Dremlen og en omgang asbestlunger senere og sædet er snittet til.


Derefter var det fuld fart med delta-sliberen for at få nogle pæne lige sider og fine rundinger. Glasfiber er, specielt efter min alu-leg, meget let at arbejde i.


Tadaah!! væsentligt mindre og lidt rundere. Jeg kan stadig bruge inderskærmen, der skal dog snittes en del af det bagerst så man ikke kan se al den sorte plastic.


Desværre er det langt fra slut. Djævlen er som altid i detaljen og det betyder glasfiber og finspartel en masse. Stinkende, støvende elendigt arbejde, men der er ingen vej udenom. Idag skal der spartles yderligere og med lidt held kan der grundes og males engang i nat.

Sitzbank!

Foråret er lige om hjørnet og folk knokler som gale for at få noget på vejen inden sæsonen for alvor kommer igang. Det samme med mig og Ducati’en. Købt sidste sommer, startet ca. 1000 gange stående på arbejdsbænken, og nu endelig ikke så fandens langt fra vejen. Den største hurdle var at at betale afgift. 21.000 gode Kachungis kostede det! Satans mange penge, men den samlede maskine har stadig “kun” stået mig i 34.000 hvilket ikke er så galt for et vidunder som Ducati’en. I sommers købte jeg en fin kåbe af racer-Torben og den er nu forsvarligt monteret sammen med en fin rund MZ-parabol. Udstødningen var der savet i og den lyder ganske fantastisk, men for at man for alvor kan komme ud og køre mangler der et sæde. Det gamle ligner lort, så jeg bestilte et Ducati TT2 sæde fra de meget flinke og billige typer ved EuroplastSucci i Italien. Ideen var som altid super. Jeg havde på en eller anden måde regnet ud at det sæde ville passe perfekt på min, så der intet bøvl ville være, men AK! Der skal skæres og snittes inden det hele kan lykkes.


Første tur ud i solen i 2011. Resterne af det gamle sæde sidder på. Ikke bare er det flosset, det er også satans grimt, men planen er at kunne skifte over til dette når damen skal have en tur.


Flot TT2 sæde i umiskendelig tidlig 80’er LEGO stil. 50 Euro fra Italien inkl. forsendelse!


Lidt frihånds-vinkelslibning senere og sædet blev delt i to så det kunne passe over stellet og de sære vinger måtte lade livet.


Det passer! Med lidt tape var det muligt at gennemskue hvordan sædet kunne komme til at sidde. Den bliver lidt bred over røven, men til vinter kan man vel prøve igen med et andet.


Så var det ellers igang med lidt plade alu og finde ud af hvordan de to sædedele bedst kunne samles. Som det er til at se arbejder vi med præcisionsværktøj: Både plastic- og stålskydelære, tommestok og sprittusser!


Efter at der var blevet skåret alu til var det frem med 2-komponent epoxyen og få det hele klistret sammen. Mikkel knokler ved siden af på XS-hjulet.


Her er bundpladen ikke limet på endnu, men det er tydeligt hvor det går henad. Mere alu og glasfiberspartel skal gerne gøre for en plan og fin flade til sidst.


Så blev den ellers bred over røven, men med en jawa eller puch baglygte skal det nok se fint ud


Bunden af sædet skal skæres til så den ikke er så kantet, men formen skal lige findes (OLLE?!?!)


Når det hele snart bliver malet rødt og får en omgang klistermærker på bliver det for alvor sommer!

Let there be light!

Den fine kåbe som jeg hentede ved racer Torben passer helt perfekt til projektet, men da det er ægte racer-varer er der desværre ikke hul til en forlygte. Det ville selvfølgeligt være mega coolamundo at køre uden forlygte, men også temmelig dumt, specielt om natten. Efter at have diskuteret lidt med HP fra Oliehulen valgte jeg den gode gamle metode med bare at gå i gang og se hvad der sker…

Fin ser den ud i herlig babyblå, men der skal slåes hul i skallen for at sikre oplysning (meget ligesom med flere af medlemmerne i værkstedet…ahem)

På klassisk 90’er maner var min Ducati født med en firkantet lygte, men det er satme grimt så jeg fik anskaffet mig en kvalitetsdel: En H4 parabol fra en MZ’er, ingen projekter uden en MZ del!

Der findes helt sikkert en genial metode hvormed man kan lokalisere midten af en underlig konveks form der kan vride sig på alle mulige leder. Vi forsøgte os med en tommestok, og senere med øjemål

Når der nu skullet egnes op på kåben, kunne man jo lige låne en chromring fra Suki’s MZ TS 250’er som skabelon.

Så meget i midten som det kunne lade sig gøre, hvem opdager også en mm eller to når man kører med 370 km/t?

Den trofaste dremel blev brugt til at skære i glasfiberen, det virkede fint, men vi har gjort lidt uheldige erfaringer med at skæreskiverne springer og slår alle ihjel i nærheden. Ikke noget en gammel Fullface ikke kan klare.

Tadahh..kuglerundt hul

DEt virker fint, nu skal der anskaffes en gummiring der kan side rund om parabolen, og jeg skal regne ud hvordan lygten sættes fast fra indersiden.

Rune skulle lige skifte dæk på XT’eren, det hader han. Gamle offroad dæk vil IKKE af.

Dækket vandt, blodet sprang, Rune råbte på mor

Older posts

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑