Der er få maskiner som SR500. Ligeså avanceret som en mursten, men meget mere praktisk i trafikken. Den kører langt på literen, har passende Kapow! til by og langtur og så kan man lave den lige som man ønsker. Min SR blev købt som vrag engang for snart 8 år siden og tappede mig trofast for SU under studierne. Kun igennem billige bajere fra Tyskland, en job som handicaphjælper (med indbyggede daglige tæsk) og en efterhånden betragtelig negativ formue kunne jeg holde den kørende. Den har kørt som Cafe racer siden jeg fik fingre i den, men efter jeg endelig opfyldte drømmen om at skaffe en Ducati, har den stået lidt glemt. Ducati’en er nok alligevel bedre som racer end SR’en. Men hva så? En efttermiddag i værkstedet, samt en ordentlig bunke gamle knallertdele fik den tryllet om til pissegrineren Neo-scrambler! Yehaaa!

 

 

SR’en kører som smurt og kræver ikke meget andet end lidt benzin og et olietjek i ny og næ. Jeg havde dog godt på fornemmelsen at min gamle sortmalede potte ikke var helt frisk længere. I tidernes morgen byttede jeg en dyrt indkøbt SITO potte med Lysgaard senior, da han havde problemer med at køre på arbejde med en larmende potte. Det betød masser af larm til mig, men efter en sæson var chromen væk. DEt blev hurtigt fikset med lidt varmefast maling og alt har været fryd og gammen indtil nu. Potten rustede som en vild, beslaget brækkede af den og det var på tide at finde på noget nyt. I mange år har drømmen været at få en rustfri Supertrapp udstødning på, masser af race credentials og så kan skidtet tunes! Ebay to the rescue!

Sommeren 2009, nyt sæde sort potte.

Sommeren 2010, ny potte, masser af larm! Den skal snart testes på vej mod Bedrock!

Man kan indstille larm og modtryk i en Supertrapp potte ved hjælp af antallet af skiver bagerst. Lige nu har jeg 8 i og den lyder ultra horny! Prøver nok med 6 skiver senere idag. Familiesygdommen med døvhed på højre øre pga. MC’ere vil jeg gerne undgå!

Det nye sæde er super og K&N filteret ar givet maskinen bedre gasrespons. En gammel drøm med at få fingre i et tilbagerykkersæt er desuden endeligt gået i opfyldelse. Evigt hjælpsomme KEDO har som sædvanligt taget sig godt betalt, og leveret et fint produkt. Kørestillingen er meget bedre nu. Det sidste der mangler i denne omgang er et sæt Matchless G50 Clip on’er, der er på vej i posten.

Perfekt hvis man skal køles af i heden. Fuld fart på de små veje!

For snart 3 år siden da jeg fik Ducati-tank og andre gode sager på min SR, syede jeg selv et sæde. Det har altid været lidt stort og klumpet. Desuden er jeg altid blevet skubbet for langt bagud, hvilket har givet ryggen en hårdere tur end meningen er. I forbindelse med færdige studier og de første lønninger er det dog endeligt blevet tid til at få nogle proffesionelle til at lave mig et sæde.

Det Gamle sæde. Stur og tykt, men hjemmelavet.

Af med skummet og der skulle snittes lidt i sædebunden så den matcher tankens linie

Derefter var det over til saddelmageren og få snakket med flinke Finni om hvad der skulle trylles frem. Iløbet af en dag fik han snittet skum og syet sæde i super skridsikkert materiale. Jeg skal lige vende mig til at hakket mellem tank og sæde er blevet mere synligt, men det er helt sikkert en forbedring. Nu sidder jeg tættere på tanken og jorden, og skummet er meget fastere en mit gamle makværk. I samme ombæring fik jeg sparket batterikassen og sidedækslerne af og monteret et fint K&N-filter, doneret af Søren K. Alle tiders! Der er bestilt et tilbagerykkersæt og nye clip on’er, og så burde den kunne trille 3 år mere!

De sidste rester af SU’en er blevet hældt efter fine nye Bridgestone-dæk og et X-rings kædekit til maskinen. Dækkene var enten skaldede eller firkantede (Julefrokost!) og kæden havde kørt over 25.000 og var helt død. Desuden skulle der forsøges med fine gamle trådegerfælge istedet for de tunge støbte.

Med lidt hiv og sving kom dækkene på og det ser ud som om at der kun skal en smule afbalancering ved en fagmand til før det hele kører perfekt. Speedometeret kom også på igen efter at jeg har måttet sande at jeg ikke kan kende forskel på 50 km/t og 90 km/t uden lidt hjælp.

Efter at have hugget Olle’s tændrør kom der liv i maskinen og den kunne komme ud og trille. så mangler der bare nyt sæde, tilbageflyttersæt og lakken skal også lige gåes efter

Maskinen blev købt som et tysk vrag i 2005 og der er blevet hovedrenoveret motor, sandblæst og malet stel. Tanken er fra en ukendt ducati fra 70’erne og sædet er hjemmelavet og skal gerne snart udskiftes.

Inden forårets komme skulle der gerne være trådfælge på og et andet sæde. Forhåbenligt bliver der masser af tid når 20 års skolegang slutter d. 2. marts og man skal ud og være pølsemand eller leve af at stille ventiler og flikke motorcykler sammen. Time will show!