Category: MZ challenge (page 1 of 2)

MZ touring enabled!

Nogle gange køber man noget, som dybest set er noget rigtig gammelt bundrustent lort. Men så er det måske billigt, og det er en kvalitet som en eksil Jyde kan forstå! Som fx dette sæt seitengepäckträgere til en TS250/1 som gik for den nette sum af 20 euro! Den slags er mere en udfordring end et dumt nattekøb!
Måske lidt af hvert.

 Efter en god times tid i selskab med en vinkelsliber, et slibehjul, en stålbørste, sandpapir og en dunk sprit, er resultatet nærmest hæderligt. Under den grove rust bankede et hjerte af halvdårligt jern, og det er helgodt nok til mig.

 Hammerite på dåse i malekabinen, også godt nok til mig.

 De skulle endda ikke engang voldes SÅ meget igen før de kom på. Bum! Motorcyklens svar på jydekrog!

 Jeg snublede over et par aflagte BSA kasser på Gul og Gratis der passer lige på en studs. En klat brunlig maling magen til resten af maskinen, og man skulle tro at de var bygget dertil. Så mangler man ikke andet end den åbne vej og hele sommeren at køre i. Nåh ja vent, det er jo lige dér! Fedt.

It lives!

Something stirs in the værksted!

Suki’s mangeårige MZ ts250 projekt er ved at tage form igen! Et skrigende femte gear promtede en åbning af det allerhelligste, selv om alle ved, at det femte gear på en 250’er kun er hypotetisk (hvem kan klare så meget fart??). Men når det handler om MZ, er kun det ALLERbedste lige akkurat godt nok. Derfor, kunne man jo også lige skifte samtlige lejer og hvad ellers man kunne finde derinde.

Flash forward et år, efter sindrige og mange afbrydelser, skulle lortet samles igen. Allieret med Østtyske youtube videoer fra 80’erne hvor Heino Mechaniker samler etz’ere i rasende fart, er den slags en smal sag.
 

Bom! Så skal resten bare lige på. Det burde være klaret inden 2016.

Wonderful Sweden!

Masser af MZ’ere, fantastisk vejr, geniale veje, perfekte mennesker! Vores MZ challenge 2012 part 1: le grand voyage vers la Suède var en gigantisk succes. Flere billeder og historier følger om føje tid, men her er lidt appetitvækkere.
MZ for life! om kun en måned er det ab til Pütnitz!

MZ transporter

I 1950 lavede vesttyskland Volkswagen transporteren. Østtyskland svarede igen med at lave mz’eren. Endnu engang viser mz’eren sig som overlegen i forhold til transport at stort gods.

På med mountainbiken og en tur i skoven på Mz’eren

Så kom der ny udstødning med posten

Endnu en tur på posthuset. I næste uge er det en tur til tyskland på mz’eren og hente 250 kasser øl til teufel bash

Tæt på

Alting har en ende, og jeg tror snart TS250’erens er på trapperne. Man har i hvert fald lov at håbe. Om ikke andet er stylingen snart hvor jeg gerne vil ha’ den, så må jeg se til foråret, om mekanikken holder hvad dén lovede i efteråret. Hvis det holder stik, kunne jeg godt overveje lidt basis tuning af cylinder og topstykke, men alt det ligger et stykke ude i fremtiden.

Her er lidt billeder af den foreløbig. Navnlig til stakkels Jonas, som i hans Jyske skrive eksil, er ved at blive helt og aldeles bims uden nye billeder af øst maskiner.


Auspuff gigante!
Det obligatoriske opkastede el-net:
Verdens måske smukkeste tank/lygte kombo?

Der var engang en TS250/1.

Den stod i Hobro og blev købt af mig (suki langfinger) for et godt års tid siden.

I lang tid skete der ikke så meget med den. Det var lidt som om den ikke ville stille sig rigtigt i tændingen, selv efter bogstaveligt talt utalige forsøg spruttede og hoppede den afsted. Min længste tur på den i hele 2011 var ca. 100 km lang, hvorefter jeg faldt i søvn i klubben, fordi jeg havde brugt alle mine kræfter på at blive i sædet.

Der skete dog lidt på den kosmetiske front. Der kom et nyt sæde på, der blev savet blinklys osv. men ikke rigtig noget der battede. Indtil Jonas en dag kom hjem med en tank fra en ETS 250 Trophy Sport:

http://caferacersdk.blogspot.com/2011/10/mz-galore.html

Men så skete der ikke rigtig noget igen i en 4 måneders tid… -Indtil jeg blev arbejdsløs, hurra! Nu kan al min dyrebare tid gå på at få værdiløst lort til at skinne! Først kom der nyt styr på, så fik jeg karburatoren renset og til sidst kørte den egentlig pænt. Men ligeså pænt som den kørte, var den grim i penselmaling og rust. Det måtte der gøres noget ved, så her er første del af hvordan min smadre-MZ blev bling:

Først af med alt der skal males


Flot ny maling fra graffiti biksen rundt om hjørnet (host, nordvest, host) og champagne til når man engang er færdig, hvis ikke nogen drikker det til klubaften.


Puha, dækkene har set bedre dage formoder jeg. Godt jeg tog Risom på ordet og fik bestilt nyt billigt lort hjem.


Fast-forward 2 timer med autosol og stålbørste.


Fast-forward 2 timers asen og masen med at få prinsessefælgen i glasdækket.


Et stykke vej igen. Især MZ’s berygtede lukkede kædesystem er en lille udfordring når man ikke har prøvet det før og står alene i klubben midt på eftermiddagen. Men nu havde jeg jo købt nyt kædegummi, så…


Bam! Så kom der hammerite ud over det hele, og monteringen er lige så stille i gang.


Mere bling end før, og det er bling nok til mig.


Og nyt gummi til forgaflen kunne det minsandten også blive til. Når nu man havde hjul og dæk af alligevel.


Hmm. Tja, tjo. Så gik der en 3 dages tid med dét. Der er i grunden ikke den store forskel fra billede 2 til det her under, men mange bække små, og den store forskel kommer snart, når alt det ny malede bliver monteret!


Åndeløs spænding! Hvilken farve har Suki Langfinger valgt, med hans ulastelige smagsbarometer?!

The Mighty MZ

 MZ’ere er lige sagen! Det er der vist ingen i verden er er tvivl om, og derfor er det med stor glæde at endnu en fuldblods østracer er genopstået fra de døde. I min ungdoms kækhed skrev jeg for snart tre år siden om hvor heldig (!) man var sådan et få 400kg halvdøde MZ stumper leveret af Lysgaard Senior. Dengang forstod jeg mig ikke på de mange ting her i livet der kan bremse et projekt der “kan klappes sammen på en eftermiddag”. Der er uddannelse der skal tages, arbejde der skal arbejdes, men værst af alt er al den sjov der skal sjoves. En tidsluger af format. Projektet kom dog godt fra start i Valby huset og har siden da slumret i et hjørne af værkstedet. 2011 var dog et godt projekt år. Ducati’en blev bygget om og kom på vejen, 
SR’en fik en hudtransplation og lever videre i Neo-Scrambler look, og endelig kom turen til den forsømte kærlighed, The One to outlast them All: MZ ES150!

Kick, kick, kick! (en sikring var røget…)
 i gear og en let skubbetur senere kørte den heller ikke, men det gjorde den lidt senere

You handsome Devil!
 
Damen har lige strikket et matchende tørklæde, så det er bare ud i foråret og se om man kan finde en Ducati og gøre til grin på de snoede landeveje
 
En MZ klassiker. Det er helt sikkert sidste gang i mit liv jeg forsøger at skubbe en MZ’er igang (Ha!)

 Øst-maskine, østmad! Knackwurst mit Senf, namme namme!

Nu er der ikke meget andet at gøre end at få fyldt tanken, få tanket op med sikringer, ladekul, pærer, totaktsolie og så drøne afsted til det hellige land Zchopau og blive lykkelig. Hallelujah! 2012 bliver et perfekt MZ år!

MUSERNES TEMPEL – Der Berliner DDR Motorrad Museum


På en lille tur til mit yndlings-land besøgte jeg dette fantastiske tempel over tysk ingeniørkunst, – østtysk ingeniørkunst vel at mærke.


Det første syn der mødte en var dette fantastiske 500ccm monster

Sukis raket af en 250’er ganget med to. En mur af ren kraft er gemt i de to cylindre, smuk symmetrisk oplevelse af østtysk æstetik. Men det var jo kun den første af mange skønheder!


MZ var rygraden af DDR og man stolede på at den opretholdt orden, reddede menneskeliv og holdt fjenden stagen.

Scootere formet som raketter – in your face vespa!

MZ’ere til Ørkener

MZ’ere til pigerne

– og så lidt til drengene
Smuk smuk Simson

Man skal være chique i DDR

Hmmm. Så MZ’kirkegården som en museumsgenstand… Museologen finder det meget fascinerende.

Glad, tilfreds og tusindvis af spændende gaver klar til at lune hjerterne blandt MZ’ejerne i klubben.

Og lige en tribute til MZ’ernes trofasthed

MZ galore!

“Ikke længe” -er svaret på hvor længe en ETS tank skal ligge i værkstedet, før den bliver samlet op og voldet på et tilfældigt vrag. Og da det cirka er trekvart år siden, at Suki’s ræverøde superlyn af en TS 250/1 blev befriet fra Nordøstjyllands mørke, synes den en oplagt kandidat til at blive fusioneret med dette ypperlige Østtyske badekar på latterlige 22 liter.

På trods af de astronomiske antal kubik og fantastiske styre/bremse egenskaber kendt fra 250/1’eren, har lige præcis denne enkelte maskine aldrig præsteret særlig rent trav. Der er noget med den originale karburator og selv efter 4 Teuflers kyndige prøven, har tændingen aldrig rigtig sat sig hvor den burde. Nu er håbet, at en mindre stilistisk makeover, vil give den fornødne blod på tanden, til at få mekanikken ordentligt på plads, så landevejene igen kan blive hyldet ind i den skønneste blå tåge.

Behold the glory! Skøn forening mellem TS/ETS/-og en lille bette smule Kreidler.

Af med blink-blink og på med bling-bling i form af en knaldkrom udstødningskanon, courtesy of Knudsen & Præssirino!

Så skal alt bare betrækkes om, svejses på, skæres af, indstilles og udskiftes. Det kan aldrig vare.

Older posts

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑