Category: Stanges Triumph Speed Twin

Krumtap + masser af svejs + øl = stor succes!

Jeg nåede lige inden flytningen at skille unit motoren helt ad, og konstatere at møtrikken, der holdt sludge trap’en inde, var maltrakteret til en uformelig klump metal, smurt ind i loctite. Siden rykkede vi pløkkerne op og drog mod Nordvest, og på rekordtid har vi fået værkstedet sat op så flot, at alle har blod på tænder, hænder og tænger, for at komme til at skrue på maskinerne (nu hvor dagen jo allerede har tiltaget 4 timer!).

Nu fik Svejsemand den geniale idé, at der bare skulle en hel masse svejs til (ligesom på min krumtap-not), så skulle den nok komme af.

Således blev der svejset en møtrik ovenpå møtrikken, som blev fyldt op med svejs til den var rødglødende – og ud kom den!

til vores store overraskelse var der slet ikke nogen sludge trap inde i krumtappen… Ikke så godt. For den skal sortere skidt og skruer fra olien så det ikke bliver slynget videre rundt i motoren.

… så stemplerne har set bedre dage, ligesom sølerne, og krumtappen skal nok også drejes af. Cylinderen skal hones og måske bores op. Jeg må ned til det nærmeste pengetræ, og vente på lidt nedfaldsfrugt…

Nok om det – Søren fik grundet sin tank, og vi forsøgte ihærdigt at få ham til at kaste sig ud I at modificere bunden, så den passer bedre på stellet (do it!).

Vores meget fine, nye værkstedsbord med 3 mm stålplade ovenpå.


Mens der ihærdigt blev drukket øl i det tilstødende lokale, blev der fortalt røverhistorier og planlagt skruerier på værkstedet…

Projekt Tørre Tæsk: at skille en unit motor ad


At skille en engelsk motor ad, er lidt ligesom dansk politik. Eller være i militæret.

Det giver ikke nødvendigvis mening.

Så efter en serie af “aha” oplevelser og lige så mange frustrerede timer, hvor jeg har skiftevis nidstirret og hamret på, en not, et tandhjul, eller en møtrik, der bare ikke ville komme af, er jeg endelig nået til første halveg: Motoren er skilt ad ind til krumtappen.

men først var gevindet på krumtapgearhjulet dødt, så aftrækkeren ikke kunne skrues på. Det blev løst ved at varme tandhjulet op hamre krumtappen ud, efter motorhuset var skilt ad.


Så sad rotor-noten i krumtappen fast, den gav først slip efter en serie punktsvejsninger manualen foreskriver, at man lige sliber lidt af sin skruenøgle for at kunne komme til cylinder-møtrikkerne. Det giver mening. At de passede til væktøjet ville da være for let…
og så nåede jeg frem til krumtappen, hvor møtrikken på sludge trap’en nu er sidste bastion inden processen går mod samling…

Når sludge trap’en er ude af krumtappen og skal jeg have målt den efter og se om der skal nye søler på…. Det ene stempel ser også ud til at have kinddanset med et vildfarent stykke metal, så der skal jeg en tur på ebay. Cylinderen ser ud til at kunne nøjes med en gang honing. Og derfra er det jo bare at gøre det hele den modsatte vej!

Triumph motor madness, del I

Triumphen begyndte at sige knaselyde fra timingsiden, så jeg parkerede den i sensommeren og gik i tænkeboks: Skulle jeg lade en Triumph-mand overtage den og bruge pengene på et andet projekt med en ordentlig motor? Eller selv kaste mig ud i det?

Selvfølgelig skulle jeg gøre det selv! Så ud med unit’en og ned i en lånt christiania-cykel.


“Later, at the Bat Cave”

Topstykket røg af, og stempler og ventiler så fine ud….

hvilket var mere end man kunne sige om timing-gear’ne 🙁
fortsættelse følger….

Første test-tur

Efter at have frigjort koblingen og givet karburatoren endnu en rensning, startede jeg triumphen op igen og besluttede at tage en lille testtur, for at få den varmet ordenligt igennem. Så på med hjelmen og ud på en tur rundt om DR byen og islands brygge (uden nummerplader og med masser af blå røg fra motorsveden). Den ville stadig ikke rigtig tage omdrejninger rent, så jeg tjekkede ventil-afstande, som ikke var helt i skoven, og derefter tænding… og her gik lyset op for mig: hele tændingsdelen sad løst, og kunne derfor forskyde timingen frem og tilbage.

Ud på en ny tur, med den ene hånd på strømfordeleren, og så fik jeg den til at tage omdrejninger ganske pænt, ved at dreje fordeleren mod højre…

Så nye pakninger i toppen, og lidt finjustering af tænding – så skulle den være der. Den pisser olie som om den aldrig havde lavet andet, men lyder til gengæld ganske fint i motoren.

Koblings-kalas

Så fik jeg skilt koblingen ad, efter at have konstateret at jeg ikke kunne vriste den løs bare ved at trille lidt rundt og varme motoren op med frisk olie. 4 af pladerne var groet sammen og kunne tages ud i ét stykke, så der var en grund til at den ikke var pjattet med at koble ud.

Ud med pladerne, en gang groft sandpapir og tilbage igen og nu virker den. Næste projekt er at rense karburatoren igen, så den forhåbentligt kan tage omdrejninger ordentligt.


en af de glatte koblingsplader, hvor friktionspladen havde været groet fast

Så virker det sgu…

Two Kick Wonder

Så blev der renset karburator, trukket nye ledninger, ryddet op i diverse misk-mask, erstattet et par kontakter, og voila! Der er lys, gnist og glade dage. Efter først at have fået liv i sagerne med et ordentligt blæs start-æter ind i karburatoren, starter den nu gladelig i 2. hug, efter blot at have foretaget den på englændere obligatoriske “tickle” procedure, hvor man piller lidt ved karburatoren, hvorefter der spildes benzin ud over det hele, og bundkarret på karburatoren formodentlig fyldes med benzin.

Det eneste, der holder den fra at gå i syn er nu parkeringslyset (som den tidligere ejer har pillet ud og derefter dækket hullet med lidt tape), samt forbremselys. Men jeg kan ikke finde nogen kontakt til forbremselys, så hvem ved, om det overhovedet er standard på sådan en fætter.

Og så er der lige det, med at den ikke kan koble ud. Jeg har en mistanke om at koblingspladerne er groet sammen, så det skal jeg lige have kigget på :-S

Så er vi igang med ledningerne.
Når amperemeteret holder op med at virke, lægger man det selvfølgelig bare ind i lygtehuset og bruger det til at klampe en masse ledninger sammen (suk…)

Den tissede selvfølgelig i bukserne, da den endelig blev startet. Og nu drypper den lystigt.

Nyt medlem i familien

Da jeg havde en Suzuki stående i kælderen, som jeg ikke fik kørt på, og allerede har to projekter, der ikke kører, fandt jeg det logisk at tilføje Ustabil Tids- og Pengesluger No. 1 til stalden: en Engelsk Twin.

Nærmere bestemt en Triumph 5TA Speed Twin fra 1962. Den har stået 2 år i et skur, og er rimeligt rå i kanten. Ledningsnettet ligner noget, der er udtænkt på et syretrip i 70erne (billeder kommer senere), og indersiden af karburatoren lignede en gennemsnitlig københavnsk drikkevandsledning; flere kalkaflejringer end på en et plejehjem.

Monobloc karburatoren er nu renset igennem – nu mangler jeg at trække et nyt ledningsnet. Det er vist noget med positivt stel… (ugh).

Her lidt dokumentation fra brønden

Så skulle der kunne komme benzin igennem igen…

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑