Dax’en har i den seneste tid været lidt syg… Når man trådte på kickstarteren var der ikke så meget modstand, den var træg i optrækket og kørte lidt langsommere end vanligt. Jeg mistænkte kompressionen, stempelringe – den slags, men en test afgjorde, at den var tippi toppi.

Det er efterhånden længe siden, så da jeg gik igang med the-bad-ass-dax-project, havde jeg glemt alt om det.  Til gengæld fandt jeg på en Dax-nørd-hjemmeside en beskrivelse af netop ovenstående symptomer og at de kunne skyldes at ventilerne ikke lukkede helt tæt. Beruset af nysgerrighed, og “NU skal det fikses iver”, gik jeg straks igang med en klassisk Teufel diciplin: Skil ad først, tænk bagefter 😉

Well, snart var topstykket og cylinderen hevet af, og de fine små motordele lå på bordet. Operationen går ud på, at man fjerner slagger på ventilerne og derpå putter et fint slibemiddel på ventilerne der hvor de slutter til mod ventilsædet. Man sliber dem nænsomt til i deres eget sæde.

Masser af slagger, men fladen hvor ventilerne slutter tæt så nærmest OK ud… Hmm… Det er vel også begrænset hvor meget ventilerne lækker, når nu den flere MÅNEDER gamle kompressions-måling nu var OK…

Nå, men motoren skal alligevel pudses ned og males sort, så helt håbløst var det vel heller ikke at splitte det ad…

Dax’en er smidt op på bordet og splittes ad.

Verdens længste bolte holder det hele sammen.
Godt med slagger på ventilerne. 

 

Fine sager. Tjek den mikroskopiske overliggende knastaksel med kuglelejer und alles.

Ser ikke så dårlige ud…
Så er det igang med stålbørste, knofedt og maling…