Der var engang en TS250/1.

Den stod i Hobro og blev købt af mig (suki langfinger) for et godt års tid siden.

I lang tid skete der ikke så meget med den. Det var lidt som om den ikke ville stille sig rigtigt i tændingen, selv efter bogstaveligt talt utalige forsøg spruttede og hoppede den afsted. Min længste tur på den i hele 2011 var ca. 100 km lang, hvorefter jeg faldt i søvn i klubben, fordi jeg havde brugt alle mine kræfter på at blive i sædet.

Der skete dog lidt på den kosmetiske front. Der kom et nyt sæde på, der blev savet blinklys osv. men ikke rigtig noget der battede. Indtil Jonas en dag kom hjem med en tank fra en ETS 250 Trophy Sport:

http://caferacersdk.blogspot.com/2011/10/mz-galore.html

Men så skete der ikke rigtig noget igen i en 4 måneders tid… -Indtil jeg blev arbejdsløs, hurra! Nu kan al min dyrebare tid gå på at få værdiløst lort til at skinne! Først kom der nyt styr på, så fik jeg karburatoren renset og til sidst kørte den egentlig pænt. Men ligeså pænt som den kørte, var den grim i penselmaling og rust. Det måtte der gøres noget ved, så her er første del af hvordan min smadre-MZ blev bling:

Først af med alt der skal males


Flot ny maling fra graffiti biksen rundt om hjørnet (host, nordvest, host) og champagne til når man engang er færdig, hvis ikke nogen drikker det til klubaften.


Puha, dækkene har set bedre dage formoder jeg. Godt jeg tog Risom på ordet og fik bestilt nyt billigt lort hjem.


Fast-forward 2 timer med autosol og stålbørste.


Fast-forward 2 timers asen og masen med at få prinsessefælgen i glasdækket.


Et stykke vej igen. Især MZ’s berygtede lukkede kædesystem er en lille udfordring når man ikke har prøvet det før og står alene i klubben midt på eftermiddagen. Men nu havde jeg jo købt nyt kædegummi, så…


Bam! Så kom der hammerite ud over det hele, og monteringen er lige så stille i gang.


Mere bling end før, og det er bling nok til mig.


Og nyt gummi til forgaflen kunne det minsandten også blive til. Når nu man havde hjul og dæk af alligevel.


Hmm. Tja, tjo. Så gik der en 3 dages tid med dét. Der er i grunden ikke den store forskel fra billede 2 til det her under, men mange bække små, og den store forskel kommer snart, når alt det ny malede bliver monteret!


Åndeløs spænding! Hvilken farve har Suki Langfinger valgt, med hans ulastelige smagsbarometer?!

2 Comments

  1. Hurra Hurra Hurra! Glæder mig som et lille barn over at se endnu en MZ få kærligheden at føle! Hvornår kommer der billeder af det nymalede blik?

    Jonas

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑