Efter mangt og mange opfordringer er jeg blevet pålagt at dokumentere fremskridtet med den fine CX’er, som jeg har touret på i et års tid med blandt andet en tur rundt om østersøen. Hvor man virkeligt fik beundrende blikke fra de lokale cowboys.
Som man tydeligt kan se, så er det en kraftfuld maskine med masser af muligheder, men desværre også en del overskydende tung tung plastik

Og generelt er der blevet brugt mange gode stunder sammen på trods af hendes lidt høje kampvægt, der på skovstier kan være lidt finurlige.

En vinter gik hvor den kørte upåklageligt, men fristelsen for køre på denne driftsikre maskine blev til sidst for stor hos de lokale lømler, og den blev stjålet i påskeferien. Efter to uger i kulkælderen, hvor jeg blasfemisk kiggede på andre maskiner (eks. moto morini 500 sport, som nok bliver et fremtidigt næste køb), blev CX’eren fundet i Brønshøj af politiet.
Tændingen var brudt op og der skulle derved kigges på strømmen. Dette blev undskyldningen til at pille konsollen af.

Dermed var der ingen anden udvej at montere de tidligere indkøbte clip-ons. Kørestillingen er faktisk udemærket og knæene passer fint ind i tankens indhug. Varmen fra cylinderne er dog ikke som tidligere en valgfri mulighed, men det er også dumt at køre rundt og fryse knæene.

Herefter havde konsollen og tændingen dog kastet noget så grusomt op, som blev den næste udfordring.