De næste par måneder bugner med Teufels-events. Åbent Hus på torsdag, Stumpemarked i førstkommende weekend, Teufel Bash 2 og Kalundball Run på et endnu ikke afsløret tidpunkt i foråret. Og så pludselig er årets Teufeltur over os, hvilket jo kun betyder en ting: Teufel Pretour.Det er svært at huske på det hele, men som vi kender fra utallige dårlige vitstegninger, Emil fra Lønneberg og din mor, så er der en løsning. Det virker at putte en sløfje om fingeren du bruger til at hilse på æggeskallerne eller et kryds på den hånd du bruger til at give gas med, når du efterlader pannerne i støvet.

Men i United States of Obama er man helt anderledes med på noderne. Mike fra San Fransisco knallertbanden Creatures har for eksempel fået en lille huskekage i form af en tattoo på skulderen. Så glemmer han forhåbentlig ikke at passe på Søren derovre og at komme på besøg snart igen.