Med lidt tændingsjustering og en alternativ brændstoftilførsel kom mit røde vidunder op og køre i går til værkstedsaften. Maskinen slog jeg min klo i for snart et år siden, men diverse uoverensstemmelser med dens pålidelighed, samt et bevidst valgt om at sætte den lidt på stand-by, gjorde at den har kukkeluret i værkstedet en rum tid.


I let amputeret tilstand kørte den ganske suverænt, dog kunne affjedringen sammenlignes med en Slinky

Den mangler stadig er blive testet godt og grundigt igennem samt få skiftet affjedring for og bag, da den er helt død. Et par nye stempelringe ville nok heller ikke være en luksus. Men som med alt det skrammel vi køber, så må vi tage det hen ad vejen.


En lille testtank blev fabrikeret, så jeg kan få rustbehandlet den originale tank, som indeholder en festival af rust.

Ideen er god: 5 gear, max power, racy looks, rørstel, svingerforgaffel og et sæde der er så smalt og hårdt at et gennemtæret Kreidlersæde, hvor fjedrene titter frem føles som en drøm. Kalundball here we come!