Sebastian græder en tåre over alle de fine sager der lider en langsom rust-død i skoven…

På Teufeltour 2018 gik turen til Sverige… landet der flyder med skovsøer, tyndt øl, men også utallige knallerter og åndsvagt fede veje. Som de knallerttosser vi er, løb vi selvfølgelig ind andre knallerttosser undervejs!

Denne gang var det en ældre mand, der insisterede på, at vi skulle se hans knallertsamling… Det skulle vi da selvfølgelig, men det blev en både god og forfærdelig oplevelse! Et vanvittigt antal skønheder (og udyr) lå spredt over hans grund, hvor de afventede at han lige skulle fikse dem. Mmmmkay… Som i aldrig… Ærgerligt, for der var virkelig lækre sager imellem sagerne, og fyren ville selvfølgelig ikke af med noget som helst! 🙁

Teufelskerle Free All Mopeds Comittee overvejer i skrivende stund, om der skal bruges midler på at sende en lastbil afsted og befri de stakkels knallerter fra den sikre, langsomme og pinefulde død!