L’évolution de Hercules

Ved juletid blev jeg ejer af en fin fin Hercules Mk2 som erstatning for min stjålne Kreidler. Den har aldrig leveret andet en masser af fart og fine køreegenskaber, men som tiden er gået har den fået en del andet tøj på. Den var og blev en smule for midt-halvfjerdser, med sin tisorange kulør og lidt kantede look, men med Ebay og masser af penge og tid er dette ved at være ændret.

Den gjorde sig godt til på de første billeder fra Ebay. Bemærk blinklysene, det høje styr og den ækle baglygte.

Senere kom den til Køffe og der kom et fladt styr på, ny baglygte og de ækleinstrumenter røg lang fanden i vold. Sådan har den tjent mig fint, men enkelte tempoudskiftninger i motorrummet, hele foråret og på årets fantalastiske teufelstur, hvor den kun så sig kørt bagud af Thomas ligeså hidsige, men højere gearede Hercules, dog kun på de lige stykker bemærkes!

Nu er det fantastiske ved de gamle tyske maskiner at man stort set brugte det samme stel i en 20-25 år, hvilket både er sandt for Kreidler og Hercules. Dette betyder at man kan købe allemulige sager fra forskellige årgange og skrue sig en vaskeægte bastard sammen. Vel hjemme fra turen ventede posten med en ny 13,6 liter tank (hvilket burde give noget i retning af en 340km rækkevidde) og fine nye sideskjolde. Sagerne passede med lidt vinkelsliberarbejde ligepå og maskinen er smuk som aldrig før.

Det var dog ikke nok. Der har altid været lidt irriterende slør i forgaflen som jeg bare ikke kunne komme af med, og desuden har jeg altid haft et godt øje til svingforgaflerne der er max-race og meget vridningsstabile. Endnu engang kunne jeg tømme lommerne i retning af Ebay og en uge senere dukkede der en 68’er forgaffel op, som kunne skrues lige på. Den er nu ikke længere fin og orange, men badass og min helt egen. Det sidste der mangler (som om det nogensinde sker!) er et nyt fint paintjob, da den gamle maling virker ikke mere. Men hvilke farver? som altid ved man at Red Wuns Go Fasta! men der er også en rød Kreidler RS på vej, så måske man burde vælge i en anden retning?

2 Comments

  1. Det ser sku godt ud Jonas…nu er du også snart ved at have skrabet sammen til en ekstra maskine! Måske en anden bagskærm er prikken over i’et?

  2. Nå, det er din, der ser sådan ud!Så den på gaden sammen med andre teufelsknallerter og tænkte, at der var en ny Hercules i klubben. Den er godt nok blevet fin med sådan et skift af årti. Skudt fra 70’erne direkte tilbage til 60’erne, yeah!

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑