Efter 3 måneder i det solbeskinnede Syd Korea og Japan, er det nu tid til at melde tilbage om nogle af alle de fantastiske maskiner der rumler rundt derovre. Cafe Racere er der masser af og specielt japanerne har øje for det eksotiske og gerne italienske. En eftermiddag i Tokyo’s überhippe Shibuya kvarter dukkede den her skønhed op. En vaskeægte Magni-Guzzi, en af få produceret.

Magni er en mikroskopisk italiensk producent af eksklusive motorcykler. Ejeren, Arturo Magni var mekaniker ved MV Agusta holdet i 60’erne og 70’erne og da de ikke gad køre ræs længere, begyndte han at bygge MV’erne om til gaderæsere. I 80’erne blev der dog satset på Moto Guzzi motorer, maskinen her, en 1100 Sfida, er fra 1996 og ligner en million.

Japanerne er vilde med kvalitetssager til formuer, hvilket det her kvarter var et tydeligt bevis på. Designet dit og håndlavet dat.

Fine 60’er/70’er former kampineret med moderne affjedring og en semimoderne motor gør en pokkers flot maskine.
Ejeren af Magni’en og læderbiksen i baggrunden kunne på sit skraldeengelsk forklare meget lidt om maskinen. Der var dog ingen tvivl om at han var enormt glad for den. “Every day Ride, only not snow!”

Ducati’s ny afdøde Sport Classic linie ligner godt nok noget tungt skrummel i forhold til den her. Selv Moto Guzzi’s nye V7’ere kan ikke hamle op med Magni’en

Stellet er produceret af Magni og med en fornem parallelogram affjedring og meget teknisk angivelse af hvor gearene sidder. Måske man kunne save lidt rør og lave nogen lignende selv?

flere japanske og koreanske maskiner er lige om hjørnet