“Ikke længe” -er svaret på hvor længe en ETS tank skal ligge i værkstedet, før den bliver samlet op og voldet på et tilfældigt vrag. Og da det cirka er trekvart år siden, at Suki’s ræverøde superlyn af en TS 250/1 blev befriet fra Nordøstjyllands mørke, synes den en oplagt kandidat til at blive fusioneret med dette ypperlige Østtyske badekar på latterlige 22 liter.

På trods af de astronomiske antal kubik og fantastiske styre/bremse egenskaber kendt fra 250/1’eren, har lige præcis denne enkelte maskine aldrig præsteret særlig rent trav. Der er noget med den originale karburator og selv efter 4 Teuflers kyndige prøven, har tændingen aldrig rigtig sat sig hvor den burde. Nu er håbet, at en mindre stilistisk makeover, vil give den fornødne blod på tanden, til at få mekanikken ordentligt på plads, så landevejene igen kan blive hyldet ind i den skønneste blå tåge.

Behold the glory! Skøn forening mellem TS/ETS/-og en lille bette smule Kreidler.

Af med blink-blink og på med bling-bling i form af en knaldkrom udstødningskanon, courtesy of Knudsen & Præssirino!

Så skal alt bare betrækkes om, svejses på, skæres af, indstilles og udskiftes. Det kan aldrig vare.