Racer projektet fortsætter i rask tempo. Efter at de fleste dele er hevet i land er det planen at samle så meget som muligt og finde ud af hvad der mangler.


Arbejdsbænken her blev skruet sammen i tidernes morgen så jeg kunne nusse om mit gade-Ducati projekt, men interessen flyver som vinden blæser og den kom ned så der blev plads til den fine racer-pantah.

Første job var med stor forsigtighed at presse dybfrosne lejeskåle i Pantah kronrøret. Der blev forsøgt med træ-klodser og andet godt, men til sidst viste den gode gamle vinylhammer at være det bedste værktøj og de smuttede fint i.


Kuk-kuk! Fine lejeskåle klar til ræs


Vores gode ven, Diplomingeniør Danner, hjælp med at få strammet kronrørslejerne helt perfekt og få broerne sat på.


Så blev det tid til Marzocchi-gaflerne. Der er ikke meget dæmpning i dem for tiden, og der skal researches på hvor tyk en olie og hvor meget der skal til for at det kommer til at virke på banen.


Tadahh, forhjulet passer perfekt i og de fine Telefix-clip on’er som jeg for mange år siden hev i land til SR’en er lige sagen. Maskiner står ikke mange minutter i vores værksted uden at de bliver til skraldespande…suk!


Jeppes gamle affjedring bag til er kommet til ære og værdighed, det vil vise sig om affjedringen stadig virker på banen.


Den kører perrrfekt!