Postkort: En hilsen fra Marokko

En længselsfuld hilsen til de gæve Teufler fra Marokkos støv. Vi damper stille ned over atlanten med det gamle skib, forfulgt af delfiner utallige maskinstop og eventyr. Seriøse tilfælde af skidt i “karbu” giver lange arbejdsdage, men med Afrika om bagbord og sommerens svenske landeveje i tankerne, går det som en “leg”.
Skibet venter i øjeblikket på brændstof og reservedele i Marokko… 50 tons dieselolie – der skal føre os til Ghana.

Fuld fart og derudaf, knallertballade venter forude med uendelige mængder ræs og galskab!!

Nyd det danske forår, når jeg atter er på dansk jord, skal den gamle Kreidler prygles over sjælland mod en oase i Valby.

Mange hilsner fra Morten

3 Comments

  1. Det er fandme godt at høre fra dig. Vi var jo ved at blive nervøse for at skørbugen eller Sirenerne allerede havde fået krammet på dig.

    Godt at høre at det ikke kun er os der døjer med skidt i “kabu”, dog kan jeg unde dig lidt mere held end vi nogen gange har.

    Nu ikke noget med at blive alt for fulde og kølhale hinanden for sjov! Sådan nogle dumheder lader vi Lacour om.

  2. Yieeepeeehehaaa sailor! Det lyder satme godt, fuld los på kedlerne og tøf tøf derudaf! I aften skal Lacour og jeg til Fyn og hente en Florett 68’er i cremehvid og grå. Nammenamme!

    Kom snart hjem igen!

  3. Ser fandeme godt ud, Morten. Jeg har fået ny karbu på mit maskineri. Glæder mig til du kommer hjem, så sagerne kan blive indstillet ordentligt :o) Ej, det er sgu ikke derfor. Glæder mig til at trække kogere og drikke bajere med dig. Du var seriøst savnet i USA, da vi viste indbyggerne i Vinland, hvordan rigtige knallertbøller ser ud, og du var seriøst savnet, da vi tog en håndfuld halvvilde hjerter ud på landsdækkende live-tv. God vind, sømand. Aaiiiy.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑