Så er der proviant til Teufels Julefrokosten

Ingen julefrokost uden Teufels og ingen Teufels uden bajere. Og da en bestemt Teufel har udvidede beføjelser i den danske bryggeribranche har vi fået doneret lidt drikkevarer til den store aften.


Det lille lager. Vi fik lidt af det ualkoholiske med kvit og frit, så der er også lidt til dagen derpå.

For at fejre den veludførte transport af julefrokost provianten knappede La Cour og undertegnede et par eksemplarer op og sludrede om løst og fast. De nyophængte geværer tiltvang respekt fra de forbipaserende, som skulede andægtigt ind gennem den åbne port.


Skål! Øl smager bare bedre, når man er omgivet af motorstumper, olieduft og smukke knallerter.

Men uanset hvor sød olieduften kan være, så synes lugten i værkstedet af være lidt ud over det sædvanlige og ved nærmere inspicering af Runes nye vidunder i knallertstalden fandt vi forklaringen.


Ja, en gammel karburator med skavanker og en benzin-hane, der ikke lige var blevet lukket, betød en lille benzin sø i klubben.

Men det er nok ikke sidste gang benzinen får lov at pryde vores gulv, og med højt til loftet og ganske naturlig air conditioning, bliver det nok nærmere julefrokosten der tærer på hjernecellerne og ikke brændstofdampene.

1 Comment

  1. YEEEEEEEEEEEEEEHAAAAAAAAAAAAAAAAAARH…. Do æ så dychtæ

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑