Det går fremad med CB550’erens nye Yamaha gaffel. Har lige fået CBR600 skiverne og et specielt leje til forgaflen hjem fra USA via en kammerat. All Balls Racing har en fantastisk hjemmeside, hvor man vælger sin MC på en liste. Herefter får man serveret en liste med forgafler fra andre MC’er, der i princippet passer på sin egen – inkl. webshop-links til de lejer man skal bruge! Jeg fik mig et funky leje (yd: 48,5, id: 30 mm), der bare passede perfekt. Fan-fucking-tastic!

Kæmpe skiver! Meeen, nok alligevel lidt i underkanten til CB550’erens ufattelige kræfter…

Perfekt længde på forgaflen – selv pyntebolten sidder som den skal!
Plads til forspænding und alles.

Så kommer turen snart til at lave adaptere der kan: 1. Gøre det muligt at montere + positionere de nye gigantskiver tilpas langt væk fra egerne i hjulet. 2. Holde de nye lejer, der skal bruges til den noget tykkere Yamaha aksel. Det kræver en masse drejearbejde, men først har jeg lagt mig i selen for at finde målene på det hele, for at formindske antallet af trial-and-error omgange. Her er de foreløbige tegninger. Ret simpelt stuff lavet i Indesign, der egentlig er et layoutprogram… de skal sikkert revideres hen ad vejen, men de er ved at være der (se også PDF’er her):

Overordnet tegning – alt er på engelsk til ære for vennerne på  http://forums.sohc4.net 
Spacer, venstre side.
Spacer, højre side.
Standard CB550 navet skal også skrælles lidt, for at de nye spacers passer på.

Jeg har tyvstartet lidt på drejearbejdet, men skal snart forbi nogle folk der ved hvad de laver…

Tak til mine med-teufelskerle, Søren og Nicolas, for at indvie mig i drejebænkens mysterier.