SR500 til Thoomi!

Glade tider i forårsmotorcykel land! Efter en fantastisk MZ tur i påsken (billeder og historie er på vej), havde flinke Rene skrevet til vores mail og tilbudt en ganske fin SR500 til en god pris. Thomas, der stadig nyder livet som MZ kører var fristet, måske man skulle få fingre i en lidt større maskine til langtur, eller korttur? MZ4Life er alle enige om, men det er godt at have lidt ekstra i stalden. Efter en lang snak om alle SR500’eren fortræffeligheder (“Den kan umuligt gå i stykker Thomas!” “Selv når den er i stykker kører den godt!”, “Den går mindst 230 på toppen Thomas”) var manden solgt og vi skulle et smut ud og besøge Rene et sted mellem Slagelse og Næstved. Søren Svejsemand reddede som altid vores røv og lånte os en fortræffelig trailer og afsted mod det forjættede land i syd!


Idiots on parade! Første stop på Bjæverskov rasteplads hvor der skulle spises bøfsandwich og snakkes om guldet forude!


Knudsen valgte fornemt smørrebrød, Bjæverskov har måske ikke benzin, ulugtende toiletter eller andet flot, men det er et herligt levn fra dengang tiden gik lidt langsommere og man ikke var så optaget af kvalitet (lidt ligesom os….)


Jonas lugter Sr500 forude, han fik sin SR engang i 2004, Olle købte en et par år senere, så måske kunne en trio opstå?


Vroom vroom, blandt grønne marker og bugtende sving fandt vi frem til Rene og hans makker der havde maskinen klar.


Den indledende kiggen dyret an. Er den nu rusten nok til os? Kan vi lave den om til et bundløst hul vi kan hælde alle vores penge i? Burde man ikke kun købe gamle maskiner i tusmørke? Rene’s maskine var laaangt over standarden af hvad vi køber ind.


Thomas pirkede lidt til den, vi andre sparkede dæk og spurgte så godt ind vi kunne. Efter en køretur ud i det blå virkede det hele fint og sagen var klar:


Købt! Thomas er glad og enormt flinke Rene kan se maskinen gå til et godt hjem


Søren vil os’ ha en!


Mens Thomas klarede pengesagerne smed vi andre dyret op på traileren og forsøgte os ud i fastspændingens ædle kunst. “én Elastik burde kunne klare det!”


Vi vinkede farvel til Rene og makker, håber vi ses d. 14 maj til TeufelsBash!
Vroom, hjem med den flotte maskine!


Efter en lang tøffetur på motorvejen kom vi hjem til værkstedet hvor der var velkomst komite, bl.a. SR kører Olle.


Første testtur i Køffe. SR’en er lidt svær at starte, men det lykkedes Thomas i 2. forsøg, så alt tegner lyst.


Vrooom!


Maskinen er fin som den er, men mon ikke der kunne pilles en smule rundt omkring? Der snakkes om mulige flat tracker / Street tracker / scrambler inspirationer. Det skal blive spændende!

Aftenen var dog ikke ovre endnu. Lacours fine maskiner har i snart et år været ude af drift og henslængt rust på vesterbro. At der var en trailer ved hånden skulle udnyttes og de to maskiner hentes hjem til værkstedet.


Først den eh… brune Honda CX500


Derefter den übergeile MZ! Fikse fikse Los fahren!

1 Comment

  1. Han er en Flink Rene 🙂

Skriv et svar til Sus Maabo ♥ Annuller svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑