Teufelskerle i Herning

En forsamling af Teufelskerle plus husvennen Søren Svejsemand drog i sidste weekend mod Herning for at komme til det legendariske stumpemarked. Vi var inviteret ud til Oliehulens sommerhus og med på deres stand. Det blev noget af en tur…..

Olle var med ude og hente Saab’en, den startede uden større problemer og alt virkede perfekt.

Vi drog afsted og svejsemand og Maretti tog sig godt for af de våde varer på bagsædet.

Snart var der dog problemer med Saab’en, gearskiftet var røget og vinduesviskerne virkede ikke mere. Gearene blev fikset med den stang der normalt holder batteriet.

Vinduesviskerne var et større problem, men det blev fikset med en snor der gik igennem kabinen,så sad Søren K og hev i en snor så de viskede så lystigt.

Så faldt starten af, efter et par forsøg med at skubbe den igen baglæns op ad en grusvej, tog Svejsemanden mod til sig og holdt starteren fast på motoren, med lidt gnister kom der gang i maskinen og vi kom videre

Endeligt nåede vi frem til sommerhuset, vi var godt flade men havde overlevet! gearkassen var forresten også ved at skvatte af. Her viser HP hvor glad han er for at se os.

Næste dag var det ind bag i transitten og afsted til stumpemarked, her gemmer Maretti sig.

På stumpemarked var alt megafedt og tosser var der masser af.

På standen var der masser af hygge, der blev også solgt lidt!

Der var også masser af fine knallerter. En rød Kreidler, yehaa!

Simson kabinescooter! Fæje fæje!

Efter markedet var det hjem til huset hvor der er en fin Yamaha DT175. Wrooom!

Ud og køre i mark og skov. noget af det sjoveste jeg har været med til længe.
Luft under forhjulet!
Morten giver den gas, sekundet efter var han også i luften!


Senere blev der lavet mad på brændekomfur, kød med kød i gryde og lækre kartofler, namme namme!
klar til at gå til retterne i vores nyindkøbte arbejdstøj

Morten fandt en karburator, lækre sager!

Vores fine ven Arash nåede at køre ind i et træ, så der skulle lige fikses lidt maskine midt om natten, den blev fin igen!

De blev guffet mad hele natten og snakket om livet, kiærligheden og maskinerne! ikke dumt!

Næste dag var det bare at pakke Saab’en og komme afsted, godt nok smed den nu vand fra vandpumpen, men hva satan!

Vi nåede på en eller anden måde til færgen i Århus, men ikke helt op ad rampen, så det var ud af klappen og skubbe, mens masser af normalios gik amok bag os.

Søren styrer bilen i sikkert i havn

Endeligt ombord! Det var en stor lettelse at komme på færgen! Bag Maretti ses endeløse rækker af almindelige tumper der lever et sørgeligt lorteliv, vi derimod forstår det gode liv!
Det var nødvendigt at klodse Saab’en op da håndbremsen ikke lige virker!

Så landede vi i Kalundborg og turen mod København gik fint, vel hjemme i værkstedet blev vi taget imod af Olle og Morten. Episk tur, og vi døde ikke!

1 Comment

  1. Haha! Fed beskrivelse med brug af udtryk som ‘normalios’ og ‘almindelige tumper’. VI forstår at leve det gode liv, ja. Haha!

Skriv et svar til Coley Annuller svar

Your email address will not be published.

*

© 2022 TEUFELSKERLE

Theme by Anders NorenUp ↑