Når vi som knallertbande drager ud i nattelivet higende efter et glimt af stjernerne, må vi ofte tage til takke med at møde de sædvanlige bodega gespenster og natlige eksistenser. Men på knallert in-stedet Escobar i det fjogede grins by, Århus, mødte vi idolerne, der har hærget særligt heldige biografers lærreder, Statsradiosymfoniens kanal 2 og ikke mindst Aftenshowet, hvor de med verbal overlegenhed og oustanding coolnes fastslog, at når De Halv Vilde Hjerter gør noget, så gør de det med måde (?!?).


Søren K fra Teufelskerle i en fanfoto-sandwich mellem Brian 911 Turbo og et Halv Vildt Hjerte, der er så sej, at vi ikke ved hvad han hedder. Læg mærke til hvordan Søren helt ude af trit med at være cool laver ‘thumbs up’, mens 911 kreativt og rebelskt former fingrene til en djævelsk salut akkopagneret af et dæmonisk brøl fra sin Hjerteven.

Teufelskerle har altid været lidt af nogle starfuckere – vi hænger ud med L:Ron Harald, Kette The Rockster, Rudolph Kunz eller hvem der ellers lige er oppe i tiden. Men de nye kontemporære stjerner i knallertsfæren er jo De Halv Vilde Hjerter – Knallertbanden der er så knallert, at de faktisk ikke behøver de to-hjulede – nej de 50 kubik kan efterlades i Polen eller slet og ret erstattes med en sej gangart og et halvt overskæg. Teufelskerle laver fingerdjævlehorn i jeres retning!